Velkommen til CFC’s Mandeklinik

Her finder du information om mandlig infertilitet og hvad vi her på Copenhagen Fertility Center kan tilbyde af undersøgelser der kan afklare dine fremtidige muligheder at få børn.

Men en udredning hos os kan du få fakta på bordet så du kan få en bekymring mindre hvis alt er vel, eller få kortlagt årsager og muligheder i tide hvis der er problemer. I nogle tilfælde dækker sygesikringen udredningen.

Da de fleste af vores patienter er mænd, der bliver udredt i forbindelse med en forestående fertilitetsbehandling sammen med en partner, er det udgangspunktet i en del af den information du finder her. Den premisse skal man ikke lade sig stresse af, hvis det ikke passer til ens situation.

ExSeed Health home test

Hvis du indledningsvis blot er interesseret i kvaliteten af din sæd, og i første omgang ikke ønsker en mere dybdegående undersøgelse, anbefaler vi en test-selv løsning.

Vores mandeklinik har et samarbejde ExSeed Health, der producerer et APP-baseret test-selv kit, der gør det muligt, med stor sikkerhed, at få testet sin sædkvalitet uden at skulle ind på klinikken. ExSeed kittet kan købes på nettet, og i udvalgte apoteker. En ExSeed-test vil, for langt de fleste, kunne give et tilfredsstillende svar på ens sædkvalitet. Dem der ligger under middel kan få en henvisning og komme ind til os og blive udredt for årsagen og mulighederne for forbedring.

Hvis man allerede er patient hos os, eller står og skal i gang med en fertilitetsbehandling, anbefaler vi en konventionel sæd-test som bliver analyseret på vores laboratorie.

Udredning på CFC Mandeklinik

Sædanalyse – hvordan fungerer det?

Man afleverer en sædprøve til analyse i klinikkens laboratorium eller medbringer et svar på en sædanalyse fra et andet godkendt laboratorium. Nogle gange er én sædprøve ikke nok til at give et retvisende billede af mandens sædkvalitet, da denne kan være påvirket af aktuel helbredstilstand eller andre ydre faktorer.

Sædprøver vurderes efter præparation i laboratoriets mikroskoper, hvor vi ser på, hvordan sædcellerne ser ud, hvordan de bevæger sig og deres antal.

En normal sædprøve vil se sådan ud:

Efter oprensning i laboratoriet inddeler vi en sædprøve efter kvalitet i:

Ofte giver analyse af en enkelt sædprøve os tilstrækkelig information om en mands reproduktive sundhed (evne til at få børn). I de tilfælde hvor sædprøven viser et dårligt resultat, står vi klar med en række undersøgelser, der kan kortlægge årsagen til den nedsatte sædkvalitet.

Nedsat sædkvalitet hænger sammen med en række meget forskellige risikofaktorer som kan grupperes i:

1) Medicinske årsager og tilstande

Af alle infertile par ligger ca. 40% af årsagen hos manden. Den hyppigste medicinske årsag kan fx være ikke-nedsunkne testikler, årebrok, medicinindtagelse, ødelagte sædveje og genetiske sygdomme, sygdomme i prostata og diabetes. Kemoterapi er giftigt for kønsceller og skal man igennem dette tilbydes nedfrysning af sæd

2) Adfærdsmæssige faktorer:

Seksuelt overførte sygdomme som fx klamydia der kan danne arvæv i bitestikler og andre reproduktive organer hos mænd. Alder – sædkvaliteten falder hos mænd fra 40-45 års alderen. Desuden stiger risikoen for overvægt eller, at man får livsstilsygdomme der påvirker sædkvaliteten.Rygning, alkoholforbrug over sundhedsstyrelsens anbefalinger, anabole steroider, dårlig ernæring, manglende motion. Psykiske faktorer som fx stress

3) Miljømæssige faktorer

Fx er der stærk evidens for at phthalater i fosterlivet kan have skadelige effekter på sædkvaliteten. Men også arbejde med kemikalier, tungmetaller og sprøjtemidler eller arbejde i meget varme miljøer (krigszoner, bagerier, taxakørsel mv.) menes at have en skadelig betydning.


Nedsat sædkvalitet kan være forbigående forringet pga. virusinfektioner som forkølelse, feber eller andre former for sygdomme. Det er derfor vigtigt, at vi får alle disse informationer inden vi stiller en diagnose om forringet sædkvalitet.

En undersøgelse af manden indebærer en generel helbredsinformation ud fra de 3 ovenstående grupper af faktorer. Desuden vil vi gerne kende til evt. operationer, ulykker, dine fritidsinteresser, vaner og dit generelle velbefindende fysisk og mentalt. Vi vil lave nogle prøver i form af en hormonanalyse (blodprøve), samt evt. en kromosomanalyse og en ultralydsundersøgelse af testiklerne, hvis vi finder grund hertil.

Mandens muligheder for reproduktion, hvis sædkvaliteten er meget nedsat

Hvis det viser sig at sædkvaliteten er meget nedsat, er der stadig håb for reproduktion via den såkaldte mikroinsemination (ICSI), hvor man (forenklet) kan ’hjælpe’ en sædcelle ind i ægget i laboratoriet. Før man begynder denne behandling, vil der være mulighed for at lave en kromosomanalyse, for at sikre sig at barnet ikke nedarver eventuelle kromosomfejl. Derudover vil vi altid lave en ultralydsundersøgelse af testiklerne, da vi ved at mænd med meget nedsat sædkvalitet har en 40 gange større risiko for testikelcancer end mænd med normal sædcellekvalitet. Forstadier og selv canceren vil kunne ses ved denne scanning. Ultralydsscanning er meget let at gennemføre og den er ikke smertefuld.

Bliv kontaktet

Udfyld formularen - så ringer vi dig op!


For mere information, følg links her under: