Vi er glade for at kunne informere om, at dr. Aboubakar Cissé igen er en del af Copenhagen Fertlity Centers team af specialister.
Dr. Aboubakar Cissé har en stor erfaring inden for fertilitetsbehandling både i Danmark og internationalt. Han har i en årrække arbejdet med Copenhagen Fertility Center og også været ansat på Herlev Universitets Hospitals Fertilitetsklinik.
Dr. Aboubakar Cissé er lige kommet tilbage efter sin specialist uddannelse inden for Gynækologi og Obstetrik i Danmark med ansættelser på både Hvidovre og Herlev Universitets afdelinger. Han er en af foregangsmændene inden for den avancerede fertilitetsbehandling her i Danmark og har været med til at indføre sikre og mere skånsomme behandlinger.
Han har specielt ydet et væsentligt bidrag til at indføre den skånsomme og patientvenlige æg udtagning procedure med de meget tynde nåle, som kun Copenhagen Fertility Center anvender.
Med sin internationale baggrund og de mange sprog, han behersker, yder han et vigtigt ekstra bidrag til os på CFC.
Dr. Aboubarkar Cissé har en stor erfaring med fertilitetsbehandlinger og også kvalitetssikring. Udover sin karriere i hospitalsvæsenet og på fertilitetsklinikken har han været involveret i kvalitet og fertilitets arbejde i Ferring og Novo.
Med denne brede baggrund er det en fornøjelse at sige velkommen igen til en meget erfaren specialist i fertilitetsbehandling.
Copenhagen Fertility Center har med Aboubakar Cissé været heldig at få endnu en veluddannet kompetent læge ind i teamet.