Fertilitetsbehandling for lesbiske som ønsker graviditet

Til Jer som lever i et lesbisk forhold og er ufrivilligt barnløse, har vi her lavet en guide. Vi vil gerne trin for trin fortælle jer om jeres muligheder fra den indledende samtale til af den af jer der skal bære barnet.


Den indledende samtale

Det er vigtigt at I forstår at ikke alene kan der være problemer med selve undersøgelsen og behandlingen af den kvindelige part, de skal bære barnet. Men at I udover dette også sætter jer ind i de regler og muligheder som specielt jeres situation indebærer. Den anden part i forholdet skal have mulighed for at sætte sig ind i detaljerne og specielt rettigheder efter fødslen.

Vi foretrækker en indledende samtale med jer, for at afklare alle de helbredsmæssige og praktiske problemer ved jeres fertilitetsbehandling.

  • Samtalen kan foregå ved at I kommer i klinikken og taler med en speciallæge.
  • Samtalen kan foregå via en indledende telefonsamtale med en speciallæge
  • Samtalen kan foregå via Skype. Her skal I sende jeres Skype adresse til os inden.

Når I har booket en samtale kontakter I os på det aftalte tidspunkt enten ved at komme i klinikken eller via telefon eller Skype.

Ved samtalen vil speciallæge spørge ind til helbredsmæssige oplysninger tidligere undersøgelser og behandlinger. I samarbejde med Jer vil man så kunne opstille en behandlings eller undersøgelses plan, og I er i princippet i gang med behandlingen.

Ved denne samtale får I lejlighed til at stille spørgsmål og få svar af en speciallæge. Samtalen er uforpligtende og gratis og finder altid sted før barnløshedsbehandlingen starter.

Bestil en gratis & uforpligtigende samtale med fertilitetslægen

Kort ventetid!
Udfyld formularen, så vender vi tilbage snarest, hvor vi sammen kan aftale et tidspunkt der passer dig!









Hvordan forbereder I jer på samtalen

Hvis I har undersøgelser eller journaler fra tidligere behandlinger eller noget som har forbindelse med jeres helbred, kan du sende dem i forvejen ind til os på vores e-mail info@copenhagenfertilitycenter.com. Vi vil så se dette igennem inden vi taler sammen.

I kan også hjælpe meget med til at samtalen bliver god, ved at skrive alle jeres basale oplysninger ind via vores elektronisk sikrede journaloplysningsskema.


Udredningsprogrammer

Det er vigtigt at planlægge et udredningsprogram ud fra den enkelte kvindes behov og medicinske historie. Megen tid kan spares ved at have alle oplysninger på plads.

Kvinder, der henvender sig på en fertilitetsklinik og skal i fertilitetsbehandling, skal i følge lovgivningen som minimum have taget følgende test:

  • Blodprøve for TSH og TPO; rubella , prolactin og AMH
  • Hepatitis B og C, dvs. følgende blodprøver: HbsAg, Anti-HBc, samt anti HCV
  • HIV prøver dvs. følgende: anti-HIV 1+2

Forundersøgelse af kvinden

Undersøgelse af kvinden skal være skånsom og hurtig, så den rigtige behandling kan vælges. Før man kan foretage en fertilitetsbehandling, er det vigtigt, at vi kender årsagerne til barnløsheden. Undersøgelse af kvinden indebærer en generel helbredsinformation, undersøgelse af livmoderen og hormonanalyse.

Helbredsinformation
Vi skal vide noget om kvindens generelle helbredstilstand, vi kigger bl.a. på:

  • Livsstilsforhold (rygning, overvægt mv.)
  • Evt. sygdomme
  • Om hun har haft røde hunde, klamydia og celleforandringer
  • Om hun får ægløsning, enten af sig selv eller ved hjælp af hormonbehandling

Undersøgelse af livmoderen og æggeledere
Vi undersøger livmoderen, for at se om livmoderen ser normal ud og om der er passage gennem æggelederne. Illustrationen viser en normal livmoder med fuld passage i æggelederne.


Illustration venligst udlånt af Ferring

Der findes forskellige metoder til at undersøge livmoderen. Normalt giver en vandskanning af livmoderen tilstrækkelig information om livmoderens og æggeledernes funktion. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige undersøgelsesmetoder, og hvorfor det nogle gange er nødvendigt at undersøge på forskellig vis.

Vandskanning(HSU)
Ved en vandskanning kan vi med ultralyd undersøge, om kvinden har en normal livmoder, og om der er fri passage for æggene gennem æggelederne. En vandskanning tager 10 minutter, og er som regel smertefri. Nogle vil opleve lidt ubehag ved undersøgelsen.Vandskanninger kaldes ofte for HSU, og er en forkortelse for hysterosalpingoultrasonografi. Vandskanning er den oftest anvendte metode til at undersøge kvindens livmoder og æggeledere.

Hysteroskopi
Med hysteroskopi kan vi undersøge kvindens livmoder og æggeledere. En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse, hvor man kan se indersiden af kvindens livmoder. Undersøgelsen foregår under lokalbedøvelse.

Hysterosalpingografi(HSG)
Hysterosalpingografi forkortes ofte til HSG. HSG er en røntgenundersøgelse, hvor der sprøjtes lidt kontrastvæske op i livmoderen, hvorpå man ved røntgen kan aflæse æggeledernes funktion. Undersøgelsen foregår på en røntgenafdeling.

Laparoskopi
En laparoskopi er en kikkertundersøgelse. En laparoskopi undersøgelse giver et godt overblik over kvindens indre kønsorganer. Det er samtidig også muligt at undersøge de øvrige organer i bughulen. Laparoskopi foretages på hospitalet under fuld bedøvelse.

Hormonanalyse
En hormonanalyse består af en blodprøve, som giver et øjebliksbillede af hormonernes koncentration. Hormonernes koncentration og svingninger har en væsentlig betydning for bl.a. kvindens evne til at modne æg og få ægløsning. Er der mistanke om PCO kan du læse mere her.


Lovgivningen

I Danmark er det lovligt at få barnløshedsbehandling for lesbiske kvinder, og lesbiske kvinder har ret til behandling på lige fod med kvinder som lever i heteroseksuelle forhold.


Donorsæd

Udover årsager som kan forårsage barnløshed som hormonelle eller sygdomme, har lesbiske kvinder behov for donorsæd.

Der er to former for donor sæd:

  • Den anonyme sæddonation
  • Den åbne sæddonation

Den anonyme sæddonation på Copenhagen Fertility Center

Her angiver kvinden højde, øjenfarve og hårfarve, og så finder Copenhagen Fertilit Center den egnede donor i samarbejde med kvinden. Her kan hverken kvinden eller det kommende barn få andre oplysninger, ej heller senere i livet.

Den åbne sæddonation på Copenhagen Fertility Center

Ønsker I en åben donor eller en donor med udvidet profil, skal I bestille den hos en af de danske sædbanker:

Det er bedst hvis I bestiller strå som er "ready to use” og MOT 10 eller højere.

De vil så sende sædstrående til Copenhagen Fertility Center, hvor vi så anvender dem når behandlingen er klar.

Sædbankerne holder styr på 18 års reglen, hvor barnet kan få oplyst identiteten på sæddonoren.

Det er også vigtigt at I er orienteret i loven som findes beskrevet her ligesom jeres rettigheder.

Ønsker I at anvende en kendt sæddonor som I selv kommer med til jeres barn, skal I læse hvordan dette foregår på Copenhagen Fertility Center:

1. Screening gennem interview ved sæddonation fra kendt donor

En kvalificeret og rutineret sundhedsperson gennemfører en samtale med donorkandidaten, der gennemgåes donors medicinske historie. Det påhviler herunder sundhedspersonen om at forvisse sig om donationens reelle frivillighed.

1.1. Risikofaktorer, der kan øge sandsynligheden for at overføre sygdom til barnet eller andre, herunder kvinden

Ved samtalen skal donorkandidaten spørges ind til en række mulige risikofaktorer, der er nævnt i pkt. 3.1.2. i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 55 af 3. juli 2006 (Vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og anden reproduktions fremmende behandlinger). Hvor tilstedeværelsen af en eller flere af disse risikofaktorer i dag i praksis som altovervejende hovedregel fører til udelukkelse af donor, skal det understreges, at der alene er tale om risikofaktorer, der skal belyses og overvejes i forhold til risikovurderingen. Sundhedspersonen kan således i denne vurdering vælge at notere, at de eventuelt konstaterede risikofaktorer ikke bør udelukke donationen.

For eksempel er det efter en konkret vurdering ikke udelukket at anvende en mand, der har haft sex med andre mænd, som sæddonor.

1.2. Arvelige sygdomme

Ved samtalen skal der endvidere spørges ind til donorkandidatens familiehistorie for at vurdere sundhedsrisiko i forhold til forekomst af arvelige sygdomme i donorkandidatens familie (se afsnit 3.1.4 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 55 af 3. juli 2006).

Hvis der konstateres en risiko for en arvelig sygdom, vurderer sundhedspersonen risikoen for, at barnet kan få denne sygdom, og den mulige betydning heraf. Resultatet noteres i risikovurderingen. Sundhedspersonen kan også henvise til genetisk rådgivning.

2. Udførelse af biologiske tests ved sæddonation fra kendt donor

Der skal endvidere gennemføres en række biologiske tests af donorkandidaten.

2.1. Sæddonation

Donorkandidaten skal være testet negativ på blodprøve for hiv 1 og 2, hepatitis B og C, syfilis og på urinprøve for klamydia. Prøvetagningstids-punkt er tidspunktet for donationen. Sædstrå kan frigives, når den serologiske testning for hiv 1 og 2, hepatitis B og C er gentaget negativ efter 6 måneder eller via NAT(nucleic acid test) test på donationstidspunktet.

3. Praktisk udførelse af screening og test – den samlede risikovurdering

Sundhedspersonen foretager sin dokumenterede risikovurdering på baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, jf. ovenfor, og konkrete resultater/vurderinger fra det gennemførte interview og de foretagne tests. Det skal fremgå af risikovurderingen, hvad denne er omfattet af, hvem der har udført den, og hvilke risici, der er knyttet tilvurderingen med et skøn over alvorligheden af disse, evt. med reference til det videnskabelige grundlag.

Det nævnte interview kan eksempelvis gennemføres af en kvalificeret og rutineret sundhedsperson på en fertilitetsklinik eller i en sædbank, hvor kvinden/parret efterfølgende grundigt informeres om risikovurderingen af donorkandidaten, herunder om eventuel genetisk arvelig risiko og andre faktorer, der kan øge risikoen for sygdom overført til barnet eller kvinden.

De nævnte biologiske tests kan eksempelvis udføres på en række laboratorier, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Når den endelige risikovurdering er foretaget, udleverer sundhedspersonen den skriftlige vurdering til kvinden/parret og giver en grundig mundtlig information om betydningen heraf, herunder om de risici og resultater, der er fundet. Hvis der ikke er fundet væsentlige udelukkelsesgrunde ved de gennemførte tests (fx at donorkandidaten har hiv 1), og kvinden/parret fortsat er interesseret i at fortsætte med donation fra den kendte donor efter at være præsenteret for risikovurderingen, indhentes et informeret samtykke fra kvinden/parret, hvorefter en eventuel fertilitetsbehandling kan begynde.


Under behandlingen

Ligegyldigt hvilken behandling man kommer i er der nogle enkelte ting, man skal sørge for:

  1. At man har fået alt forklaret af et sundhedspersonale på klinikken og udleveret relevante patientinformationer.
  2. Du kan se alle vores patient informationer her.
  3. At du overholder tidsplaner, og kan du ikke komme på de aftalte tider, så aftal dette med os i god tid inden.
  4. At du altid uden for klinikkens telefontid kan komme i kontakt med os på vores hovednummer, hvis du har alvorlige bivirkninger eller spørgsmål, der ikke kan vente til næste dag.

Det er vigtigt at du er velorienteret i din behandling hvilket du kan blive ved at se her:

Tips til patienter i behandling

Du kan altid anvende vores "Spørg Lægen" og få svar på mere generelle sprøgsmål, lige som du her kan læse de mange andre spørgsmål og svar fra andre patienter.

Du kan skrive til os på info@copenhagenfertilitycenter.com

Du kan læse på FAQ.



Efter behandlingen

Det er vigtigt at vi på Copenhagen Fertility Center altid får at vide, hvordan behandlingen er gået. Derfor skal du altid ringe ind og fortælle dette efter 14 dage fra insemination/æg oplægningen eller hvad vi nu har aftalt.

I er også altid velkomne til en samtale, hvor vi gennemgår den behandling I har været igennem.

Man kan også kommunikere med andre patienter på dette site under "Patient til patient".