![]()
Nogle kvinder, der lider af ufrivillig barnløshed kan have svært ved at få tilstrækkeligt antal æg ved hormonbehandlingen. Sådanne kvinder kaldes for "low respondere" eller på dansk "dårlige ægge dannere". At være dårlig til at lægge æg kan skyldes forskellige årsager. Den hyppigste er, at kvinden er blevet ældre og ikke længere har så mange æg tilbage i sine æggestokke. Dette kan bekræftes ved blodprøver. Hos kvinder i den tidlige overgangsalder vil vi typisk se forhøjede værdier i blodprøven af FSH (det follikelstimulerende hormon).
Vi ser også low respondere blandt ufrivilligt barnløse kvinder, som ikke er i overgangsalderen. Disse kvinder viser sig typisk ved at have lidt kortere cyklus end 28 dage, og ved almindelig hormonbehandling et lavt antal ægblærer.
Typisk sker der det ved hormonbehandlingen til f.eks. IVF, at selv om vi øger dosis af FSH fra 150 iu per dag til 400 - 500 iu per dag, så får vi alligevel kun 1-4 æg ud.
Det vil sige, at hvis man starter sin hormonbehandling inden disse signaler starter, altså på 3. dagen hos en normal kvinde, så redder vi flere af æggene, og dermed modnes flere æg.
Hos low responderene mener man, at udvælgelsen af det endelige æg ved en lille fejl foregår allerede før menstruationen starter. Derfor hjælper det ikke at give mere hormon til low respondere efter deres normale menstruationstidspunkt.
SPOTLIGHT
Blastocyst frysning en bedre mulighed

Vi tilbyder nu fra august 2010 at fryse æggene ned efter dykning til blastocyst stadiet
Ingen stress ved ægdonation mere !

Et af de store problemer ved ægdonation har været tiden op til selve ægudtagningen og hvornår alt skal være på plads.
Tænk sig 30 år siden ?

Den 3. December 1980 tog Dr. Suzan Lenz det første menneskelig æg ud ved hjælp af en ultralydskanning sammen med Svend Lindenberg og Jørgen Glenn Lauritsen