Akupunktur i Fertilitetsbehandling

Akupunktur i Fertilitetsbehandling

Af Svend Lindenberg Professor dr. med. og Vichie Budden ex. akupunktør

Akupunktur og fertilitetsbehandling.

Man gennemfører i EU over 300.000 friske IVF behandlinger om året og kun omkring 21- 25 % af behandlingerne medfører en graviditet og en fødsel. Det er derfor ikke mærkeligt, at man igennem tiderne har forsøgt med mange forskellige former for hjælpe-behandlinger. Herunder har man igennem mange år og nu i stigende grad anvendt akupunktur.

Akupunkturen i fertilitetsbehandling og hos kvinder i fødsel er i forskellige sammenhænge blevet bedømt i videnskabelige forsøg. Nogle af disse, specielt dem der omhandler enten smerter ved fødsel eller ægudtagning har klart vist en virkning på nedsættelsen af smerteoplevelsen hos kvinderne.

Det er mere uklart i sammenhæng med IVF behandlingen. I 2008 kom der en større redegørelse (Meta – analyse), hvor man forsøgte at samle alle de videnskabelige studier, der var tilgængelige, og kunne vise at ja- akupunktur har en effekt og øger graviditetschancerne for en kvinde i IVF behandling. Men som med alle former for videnskabelige undersøgelser, har der bagefter været en diskussion om, hvorvidt dette nu er rigtigt.

På Copenhagen Fertility Center har vi den opfattelse, at selv om det ikke er bevist at det virker, har vi gennem de sidste par år set at flere og flere patienter efterspørger akupunktur.

Vi læger kan ikke forklare virksomhedsmekanismen, men mange af vores patienter er utroligt glade, og flere og flere data fra andre studier synes vi støtter denne opfattelse.

Vi tilbyder derfor på Copenhagen Fertility Center akupunktur til alle vores patienter og sørger for at det er en uddannet og godkendt akupunktør som foretager akupunkturen.

Generelt mener man at akupunkturen har to mekanismer der virker ved IVF behandlingen:

1) At den nedsætter livmoderens kontraktioner (bevægelser i livmodermusklen) under ægoplægningen og lige efter. Dette er en fordel, da ægget så ikke bliver udstødt gennem livmodermunden eller mere uheldigt igennem æggelederne på kvinden og hermed kan lave en graviditet uden på livmoderen.

2) At akupunkturen øger blodgennemstrømningen gennem livmoderslimhinden, og herned gør den både tykkere og mere modtagelig for ægget.

Det er således også let at forstå, hvorfor nogle kvinder skal have flere behandlinger (dem med dårlig blodgennemløb gennem livmoderen) og dem, hvor vi tror det er lige efter oplægningen der er et problem. Andre mener, at hele den eventuelle effekt af akupunkturen ligger i at kvinden, der får lagt æg op, får mere opmærksomhed, får lov at ligge og tale med en person i længere tid. Dette kan i sig selv nedsætte stress hormoner etc. Som kan have en dårlig indflydelse på æggets udvikling i livmoderslimhinden

I kan læse mere om dette på:

http://bmj.com/cgi/content/full/336/7643/545#BIBL

 

www.bmj.com/cgi/eletters/336/7643/545.