Hvad sker der med æggene i tiden mellem ægudtagning og ægoplægning?

 

 

 

For at vi kan befrugte ægget i laboratoriet, skal æggene tages ud af kvinden og manden skal aflevere en sædprøve. Ved ægudtagningen føres en ultralydvejledt nål op gennem skeden, hvor vi med spidsen af nålen stikker gennem skedevæggen og ind i æggeblærerne. Du er på forhånd bedøvet og de fleste mærker ingenting ved indgrebet. Ægudtagningen tager som regel mellem 10-15 minutter. Væsken i æggeblæren, som indeholder æggene suges således op i sprøjten. Væsken gives til laboranten, som undersøger denne med det samme i laboratoriet. Ved hjælp af et mikroskop tælles, hvor mange æg der er suget ud. Som regel er der æg i 80% af æggeblærerne.

Æggene flyttes herefter over i en lille skål med noget næringsvæske og anbringes i et skab, kaldet en inkubator, ved 37^o svarende til vores kropstemperatur.

 

I vores laboratorium forsøger vi også at forbedre æggenes vilkår uden for kvindens krop ved at dyrke dem under lavere iltkoncentration end i almindelige inkubatorer. Dette har vist sig bedre at efterligne de naturlige forhold i livmoderen og giver bedre resultater. Se billedet foroven.

Mellem 0-4 timer efter ægudtagningen skal æggene befrugtes. Det svarer til det tidspunkt, æggene under naturlige omstændigheder, ville møde sædcellerne i æggelederen.

Umiddelbart inden ægudtagning afleverer manden en sædprøve. Denne prøve renses og analyseres i laboratoriet. Vi renser sæden for at sikre, at kun de ”gode” sædceller  bliver brugt til befrugtningen. Vi  analyserer sæden, for at se om der er tilstrækkeligt med sædceller til at foretage normal IVF befrugtning. Er der ikke nok gode sædceller, kan vi benytte os af ICSI metoden – også kaldet mikroinsemination.

Ved normal IVF behandling tilsættes den oprensede sæd æggene. Vi tilsætter ca. 50.000 –100.000 sædceller til hvert æg. Æg og sædceller (nu i samme glas) stilles tilbage i inkubatoren, og i løbet af de næste 16-18 timer kan vi se, om æggene er blevet befrugtet. Ca. ét døgn senere tilser vi atter æggene og vi tæller, hvor mange der har delt sig.

Det befrugtede æg kalder man også for et embryon. Embryonerne begynder nu at dele sig, først til en to-celle, så til en fire-celle osv. Efter 2-3 døgn er embryonerne klar til at blive lagt op i livmoderen eller blive frosset ned til senere brug.

Det er ikke alle æg der deler sig. I gennemsnit deler 60% af alle udtagne æg sig. Hos nogle par ser vi desværre, at ingen æg deler sig, dette sker for ca. 5-10%.

Inden æggene lægges tilbage i livmoderen, kigger laboranterne på dem. Hvor mange har delt sig? Er æggene pæne?  Lægerne og laboranterne vurderer på baggrund heraf hvilke og hvor mange æg der lægges tilbage i livmoderen.

De overvejelser der indgår i denne beslutning er; kvindens alder, tidligere IVF forsøg, antal æg der har delt sig og om de ser pæne ud.

Jo flere æg der lægges op, jo større er chancen også for en graviditet. MEN sandsynligheden for en tvillingegraviditet eller trillingegraviditet stiger også.  Det er derfor vigtigt, at I på forhånd har taget stilling til hvor mange æg I vil have lagt tilbage i livmoderen. I kan naturligvis altid spørge lægen til råds.

Mange par vælger at få  lagt ét enkelt æg op, da vi i dag har bedre resultater med et enkelt embryon end tidligere. Det er ikke uden risiko at være gravid med tvillinger eller trillinger. Tvillinger fødes i gennemsnit 1 måned for tidligt og trillinger ca. 7 uger for tidligt.

Selve ægoplægningen er helt enkel og gør ikke ondt.  Laboranten har på forhånd anbragt det/de embryonerne i et tyndt plastickateter. Lægen får katetret og fører det op gennem livmoderhalsen og op i livmoderen, hvor embryonet/embryonerne placeres.

Er I heldige at flere af de befrugtede æg har delt sig, end dem der er lagt op i livmoderen, kan I vælge at få dem frosset ned til senere brug – enten til en bror eller søster, eller hvis graviditet udebliver. Denne procedure betyder, at kvinden kan undgå at komme i hormonbehandling igen. Kun æg af den bedste kvalitet kan tåle at blive frosset ned.