Hvad laver man i Fertilitets laboratoriet

Fertilitetslaboratoriet ved IVF

IVF laboratoriet

Af Mette Munk, Laboratorie chef, Copenhagen Fertility Center

Alle IVF klinikker i Danmark har deres eget IVF laboratorie. For mange patienter virker laboratoriet som et ”hemmeligt” sted, dette fordi, der ofte ikke er direkte gennemsyn til laboratoriet. At døren til laboratoriet er lukket skyldes, at der i laboratoriet er bestemte regler for lys, varme og renhed der skal overholdes.

Vi vil i det følgende forsøge, at beskrive hvad der sker fra ægget tages ud og til det lægges tilbage i livmoderen og hvilke muligheder for behandling vi har, at tilbyde fra laboratoriets side.

Udover selve laboratoriets drift og hvad der sker, skal man være opmærksom på, at alle Fertilitetslaboratorier i EU skal overholde nogle Krav, kaldet EU vævsdirektiv. Dette er blandt andet årsagen til at alle, der behandles på vores klinik skal have taget blodprøver for Hepatitis B og C samt HIV test, inden de starter her.

For at holde denne kvalitet høj og konstant anvender vi på Copenhagen Fertility Center ISO 2001:2008 akkrediterings systemet, som en af de meget få klinikker i Danmark. Dette kan også til tider gøre det lidt besværligt for patienterne her, blandt andet spørger vi meget ind til fødsels datoer og navne, selv om vi godt kender jer. Alle IVF klinikker og mange fertilitetsklinikker har deres eget laboratorium. Det er ikke altid let at besøge en IVF klinik´s laboratorium, da forholdene i fertilitetsklinikkens laboratorium skal være meget rene og velkontrollerede. Alligevel forsøger vi her fra IVF klinikken at give et indblik i barnløshedsbehandlingen i IVF klinikken.

Hvad sker der med æggene i tiden mellem ægudtagning og ægoplægning?

Ægudtagning (Dag 0)

Det er ved æg udtagningen, at vi i laboratoriet ser ægget første gang, det sker ca. 36 timer efter at patienten har fået en ”æg løsende” sprøjte. Denne sprøjte betyder, at ægget er modent ved æg udtagningen . Når vi så en gang imellem alligevel siger, at ægget ikke var modent skyldes det at lægen ved æg udtagningen har taget æg ud fra mindre follikler. Follikler er de æggeblærer der indeholder æg og follikelvæske.

Selve ægudtagningen foregår under rolige omgivelser, kvinden vaske af i skeden og der lægges en lokalbedøvelse i både højre og venstre side af skeden, bedøvelsen lægges der hvor lægen senere vil stikke den nål igennem hvormed æggene tages ud. Æg udtagningen varer ca. 10 minutter og bør være smertefri.

Follikelvæsken suges gennem nålen op i en sprøjte, der gives videre til laboratoriet. Sprøjten placeres i en varmeblok, da vi ved at ægget er temperatur følsomt. I laboratoriet har vi på forhånd gjort klar til identifikation af det enkelte æg,og follikelvæsken ophældes således i små skåle og ægget findes vha. et mikroskop. Efter identifikation, anbringes æggene i en skål med medie i en inkubator som er et slags varmeskab, med kontrolleret temperatur, fugtighed og CO2 koncentration.

Sædprøve

Sædprøven afleveres på klinikken om morgenen mellem 08:00 og 09:00. Vi beder om, at sædprøven opbevares ved krops temperatur under transporten til klinikken. Vi oprenser sæden for at sikre os at det kun er de ”gode” sædceller der bruges. Det er som oftest kvaliteten på sædprøven, der afgøre om det bliver IVF eller ICSI behandling.

Befrugtning(Dag 0)

IVF

2-4 timer efter æg udtagningen befrugtes ægget. Ægget kaldes en oocyt. Ved IVF tilsættes den oprensede sædprøve til ægget. Vi tilsætter mellem 50.00-100.000 sædceller til hvert æg. Æg og sædceller er nu i samme dyrknings skål og denne dyrknings skål stilles tilbage i inkubatoren til næste dag.

ICSI (Mikroinsemination)

Microinsemination anvendes når mandens sædceller er for få eller for dårlige til selv at befrugte ægget.

2-4 timer efter æg udtagningen befrugtes ægget. Ægget kaldes en oocyt. Ved ICSI udvælges, i modsætning til IVF, en enkelt sædcelle og denne injiceres direkte ind i kvindens æg, dette gøres under mikroskop. Efter injicering, placeres oocytten i en dyrknings skål i inkubatoren.

Spindle

Hvis der er lavet ICSI nogle gange, uden at der har fundetbefrugtning sted, kan man benytte et spindle mikroskop som et diagnostisk værktøj for at se om oocytten har et spindle. Når ægget er modent ligger dette spindelapparat i ægget på en sådan måde, at det ligner et krystal. Man kan derfor i laboratoriet med et spindle mikroskop sende lys ud, der reflekteres i spindlet,og derved se hvordan spindelapparatet ser ud og om det er intakt. Et sygt spindle kan ikke reducere antallet af kromosomer korrekt og man får derfor et dårligt æg. Spindel mikroskopet er derfor med at udvælge de bedste æg til vider befrugtning og oplægning. I flere internationale arbejder viser det at ved anvendelse af Spindel Mikroskopet, får man bedre resultater.

Dyrkningaf ægget (Dag 1)

Dagen efter at der er tilsat sæd til æggene, checker vi for befrugtning, dette gøresunder mikroskop.

Er et æg befrugtet ses der to kerner i ægget, en fra manden/donor og en fra kvinden. Ægget kaldes da en Zygot.

Dyrkningaf ægget (Dag 2)

Dagen efter at vi har checket for befrugtning, checker vi om ægget har delt sig. Har ægget delt sig kaldes det for et embryon. Embryonet begynder som en 2 celle og deler sig videre til en 4 celle og fortsætter delingen de næste dage.

Her på klinikken lægger vi embryoner tilbage på dag 2 eller dag 3.

Vi vælger hvilke embryoner der skal lægges tilbage efter et internationalt anerkendt scorings system. Vi kigger på antallet af celler, vi ser på blastomerernes (celler) størrelse i forhold til hinanden og om hvorvidt der er fragment eller ej.

I daglig tale, taler vi om ”pæne” æg, det er alle æg der kan lægges tilbage i livmoderen eller opbevares i fryseren til sender brug.

De overvejelser der indgår i beslutningen om hvor mange embryoner der lægges tilbage er kvinden alder og tidligere antal IVF forsøg.

Jo flere embryoner der lægges op, jo større er chancen for at opnå graviditet, risikoen for tvillinger eller trillinger stiger også. Det er derfor vigtigt at man på forhånd tager stilling til hvor mange embryoner man ønsker tilbage. Man kan til enhver tid spørge en læge til råds. Vi følger på klinikken Sundhedsstyrelsen retningslinjer for ægtransplantation, som angiver faste regler for, hvor mange æg man kan lægge tilbage i den enkelte situation.

Mange par vælger at få lagt et enkelt embryon op, da vi i dag, sammenlignet med tidligere har bedre resultater med at lægge et enkelt embryon tilbage.

Det er ikke uden risiko at være gravid med en flerfold graviditet. Tvillinger fødes i gennemsnit 1 måned for tidlig og trillinger fødes i gennemsnit 7 uger fortidligt.

Dyrkningaf ægget (Dag 3-6), Blastocyst dyrkning

I nogle tilfælde anbefaler vi her fra klinikken blastocyst dyrkning. Det gør vi hvis patienten gentagne gange har fået lagt det vi kalder ”pæne” æg tilbage uden at opnå graviditet, da bruger vi blastocyst dyrkningen som et diagnostisk værktøj for at se om embryonerne overhovedet udvikler sig til blastocyster. Den anden situation hvor vi anbefaler blastocyst dyrkning er, hvis der er mange”pæne” æg, da lader vi embryonerne dyrke videre, da de bedste embryoner vil udvikle sig til blastocyster og de æg der ikke er gode vil stoppe i delings processen og eller gå til grunde.

Ægoplægning (Dag 2, 3,5 eller 6)

Selve ægoplægningen foregår under rolige omgivelser og bør ikke gøre ondt.

Kvinden vaskes af i skeden, sygeplejersken vil scanne på maven og lægen melder til laboratoriet at han er klar. Først når klar meldingen lyder, vil vi i laboratoriet tage ægget eller æggene ud af inkubatoren og anbringe det eller dem i et transfererings katetret som vi afleverer til lægen. Vi vil blive på stuen til ægget eller æggene er placeret i livmoderen og lægen vil afleverer katetret til os og vi vil returnerer til laboratoriet for at checke at kateteret er tomt, er det tomt, meldes det tilbage til lægen og selve æg oplægningen er overstået.

Assisted hatching

For at et embryon eller en blastocyst skal kunne sætte sig fast i livmoderen skalder gå hul på den skald der er rundt om det. Dette kaldes hatching. Vi her på klinikker tilbyder assisted hatching. Vi ved at embryoner hvis skal er ensartet tyk eller tynd ikke giver anledning til lige så mange graviditeter som hvis skallen er varieret i tykkelse. Vi laver assiated hatching ved hjælp af et computer styret laser system, vi skyder små huller i skallen, hvor ved skallen bliver varieret. Vi har valgt dette system fordi der er et pressions værktøj, vi kan med få mikrometer bestemme hvor hullet vi skyder skal være og hvor stort det skal være. Vi og andre har i videnskabelige undersøgelser vist at assisted hatching anvendt som vi gør, øger chancerne for en graviditet.

Nedfrysning af embryoner

Er man så heldig, at der er overskydende embryoner, og disse er af god kvalitet, tilbyder vi nedfrysning af disse. Metoden hvormed man fryser embryoner kaldes slow freezing. Disse embryoner der nedfryses kan opbevares på klinikken til senere brug, enten til en bror eller til en søster eller til hvis der ikke opnås graviditet. Vi fryser kun fryseegnede embryoner. Alle æg, der nedfryses kan kun opbevares efter dansk lov i 5 år i fryseren, herefter destrueres de.

Nedfrysning af blastocyster

Er man så heldig at der er overskydende blastocyster, og disse er af god kvalitet, tilbyder vi nedfrysning af disse. Metode hvormed man fryser blastocyster kaldes vitrifikation og er en banebrydende nyere nedfrysnings teknik med formidableresultater. Disse blastocyster kan opbevares på klinikken til senere brug, enten til en bror eller til en søster eller til hvis der ikke opnås graviditet. Vi fryser kun fryseegnede blastocyster. Alle æg, der nedfryses kan kun opbevares efter dansk lov i 5 år i fryseren, herefter destrueres de.

Nedfrysning af oocytter

Er man i den situation, at man ønsker, at få nedfrosset sine ubefrugtede æg, og disse er af god kvalitet, tilbyder vi nedfrysning af disse. Metode hvormed man fryser oocytter kaldes vitrifikation og er en banebrydende nyere nedfrysningsteknik. Disse oocytter kan opbevares på klinikken til senere brug. Alle æg, der nedfryses kan kun opbevares efter dansk lov i 5 år i fryseren, herefter destrueres de.


Læs mere om