Er PCO arveligt?

Er PCO arveligt?

Af Svend Lindenberg, professor dr. med.

Mange kvinder med PCO tilstanden spørger om PCO er arveligt?

Svaret er let, ja det er det, men på to forskellige måder:

  • ved arv fra enten moderen og/eller faderen
  • ved det miljø vi lever i p.g.a. de forskellige livsstilsfaktorer.

Det er rigtigt, at man har fundet en af hovedårsagerne til PCO, nemlig insulinresistens (se tidligere indlæg om PCO), som er arvelig. Dette gen kan man enten få fra sin far eller sin moder, men udover dette skal der flere andre ting til samtidig. Det er kun meget få kvinder med PCO genet (dispositionen til PCO), som ikke også udvikler denne tilstand på et tidspunkt i deres liv. De fleste opdager det ved starten eller lige før puberteten indtræder, ved følgende symptomer:

  • tiltagende fedme eller direkte overvægt
  • først startende menstruationer, men så udebliver de igen
  • startende hårvækst
  • umættelig sult og træthed

Enkelte kvinder udvikler ikke fedmen. Dette er hovedsaligt kvinder, der i puberteten har lavet meget sport, ja ofte på elite niveau.

Udover generne eller det man kan kalde dispositonen til PCO, er der altid en livstilsfaktor med i billedet for udviklingen af det fulminante PCO syndrom.

Disse livstilstilstande er følgende:

  • mindre eller ingen motion i dagligdagen
  • kvinden spiser meget og specielt meget med stort sukkerindhold
  • drkker saft/sodavand med meget sukker i

Disse livsstilsfaktorer arver børnene også fra deres forældre.

Derfor er det meget vigtigt, at hvis man har PCO og får børn, lærer disse børn sunde kost- og motionsvaner. Det aller bedste middel mod at ens børn får PCO tilstanden, med de følgesygdomme dette kan indebære, er at starte et sundt bevægelsesmønster og spisevaner for børnene. Kun meget sjældent skal man starte medicinsk behandling på disse børn. Det er vigtigt at huske på, at også drengebørn kan arve insulinresistensen og få fedme, og dermed følgesygdomme i kar og hjerte samt disposition for diabetes.

Over 30 års erfaring

Se vores priser og resultater

Counter Icon 1
Vi har hjulpet
15.429
børn til verden
siden 1983
Counter Icon 2
Vi har åbent
365
dage om året
Counter Icon 3
Vi har nødtelefon
24
timer i døgnet
Copenhagen Fertility Center
Lygten 2C2400 København NV Danmark

Tlf: (+45) 33 25 70 00 | Fax: (+45) 33 25 70 00 | E-mail:
FacebookInstagramLinkedIn