Det kvindelige reproduktive system

Hvordan foregår det i kvinden?

AF Svend Lindenberg, Copenhagen Fertility Center, Fertilitetsklinik i København

Det kvindelige reproduktive system er, lidt forenklet, bygget op om tre elementer:

Det hormonelle samspil mellem hypofysen i hjernen og æggestokkene, hvor æggene modnes og ægløsningen sker. Æggelederne, hvor ægget befrugtes og transporteres til livmoderen. Livmoderen, hvor det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderslimhinden og bliver til en graviditet. Den normalt fungerende livmoder er illustreret nedenfor:

Image

Illustration udlånt af Organon

Hormonerne

I æggestokken modnes og færdigudvikles ægget inden ægløsningen. Ved ægløsningen opfanges ægget af æggelederen, som leder ægget frem til livmoderen. Er ægget blevet befrugtet, sætter det sig fast i livmoderslimhinden til videre udvikling. Denne proces styres af hormoner. Hvis du ved noget om hormonernes betydning, er det også lettere at forstå de undersøgelser og behandlinger, du skal igennem.

De fleste overordnede kønshormoner dannes i hypofysen. Hypofysen er en kirtel i hjernen. Hormonet transporteres via blodet ud til bestemmelsesstedet (organet) i kroppen, hvor der sker en reaktion og et signal sendes tilbage til hypofysen - se illustration:

Nedenfor er de enkelte hormoners funktioner kort skitseret:

GnRH – gonadotropinreleasing hormone.

GnRH medfører frigørelse af FSH og LH i hypofysen.

FSH – Follikelstimulerende hormon

– dannes i hypofysen og stimulerer væksten af folliklerne, som modner æggene.

LH – Luteiniserendehormon

– dannes i hypofysen og medfører ægløsning.

Prolaktin

Prolaktin dannes i hypofysen, og er i samspil med brystet og æggestokkene. Prolaktin medfører vækst af brystkirtlen under graviditeten og stimulation af mælkeproduktionen efter fødslen. Et for højt niveau af prolaktin kan hæmme ægløsningen.

Østradiol

Østradiol dannes i æggestokkene. Under en menstruationscyklus skaber østradiol vækst af livmoderslimhinden. Et højt østradiolniveau i midten af cyklus medfører en stigning i LH, som medfører ægløsning.

Progesteron

Under menstruation er progesteron sammen med østradiol med til at gøre livmoderslimhinden klar til at modtage det befrugtede æg. Under en graviditet støtter progesteronet livmoderslimhinden, så den ikke afstødes.

Andogener

Andogener dannes i æggestokkene og stimulerer hårvækst og kønsdrift. En overproduktion af andogener hæmmer ægløsningen.

HCG

HCG (humant choriongonadotropin) dannes i moderkagen og forhindrer at stimulere æggestokkene til fortsat produktion af progesteron. Det er på dette hormon vi måler, om du er blevet gravid.

Hormonerne er indbyrdes afhængige af hinanden, og for nogle hormoner gælder, at en stigning i et hormon medfører et fald i et andet.

Her kan du læse mere om kvindlige årsager til barnløshed.

Over 30 års erfaring

Se vores priser og resultater

Counter Icon 1
Vi har hjulpet
15.429
børn til verden
siden 1983
Counter Icon 2
Vi har åbent
365
dage om året
Counter Icon 3
Vi har nødtelefon
24
timer i døgnet
Copenhagen Fertility Center
Lygten 2C2400 København NV Danmark

Tlf: (+45) 33 25 70 00 | Fax: (+45) 33 25 70 00 | E-mail:
FacebookInstagramLinkedIn