Hvorfor ikke altid blastocyst dyrkning ?

 

 

 

Hvorfor ikke altid blastocyst dyrkning?

 

Blastocyster er det sidste stadium i et befrugtet ægs udvikling, inden det fæstner sig til livmoderslimhinden. Det er også det sidste stadium man kan have i et laboratorium, for herefter går de til grunde.

 

Med de forbedrede dyrkningsmetoder i fertilitetsklinikkerne er det nu muligt i stor udstrækning at dyrke æggene i de 5-6 dage det tager at udvikle en blastocyst.

 

Problemet med denne dyrkning er dog, at flere og flere videnskabsfolk sætter spørgsmål ved det fornuftige i at tilbyde dette til alle kvinder i IVF behandling.

 

Først blev man glade, da man så en meget høj graviditetsrate ved transplantation af en blastocyst. Helt op til 50 %. Men det man glemte var, at rigtigt mange æg gik til grunde før de nåede blastocyst stadiet og bland disse også sunde æg, der kunne have blevet til et barn.

 

Hvorfor nu det?

 

Der er flere forhold man skal tage i betragtning ved blastocyst dyrkning. For det første er det ikke alle æg der kan nå så langt, men som ville kunne lægges op på 2-4 celle stadiet (2 dagen efter befugtningen) og blive til et barn.

 

Det andet er at æg i dyrkningsskabet ikke altid har det godt og man nu har indikationer på at ikke alle blastocyster er sunde når de lægges tilbage. Ja der er faktisk vist at man kan får for tidligt fødsler, børn med udviklings problemer, en-æggede tvillinger og udviklings fejl. Det er ganske vist meget få, men man bør som læge tage dette med i betragtninger, når man tilbyder kvinderne denne behandling.

 

Det er da heller ikke sådan at man skal undgå at lave blastocyster, men fokus bør være på de friske behandlinger og oplægninger. Derfor er det heller ikke altid fornuftigt at stimulerer så hårdt og få mange æg ud. Specielt interessant er det at anvender man lav stimulation får man en meget større del af de udtagne æg til at blive til børn end med konventionel stimulation. Ja, - faktisk øger man chancen per æg man har taget ud ved lav stimulation meget mere end man kan forbedre chancerne ved anvendelse af Embryoscop eller PGS (genetisk screening af æggene). Derfor er blastocyst dyrkning så heller ikke nødvendigt. Man kan lægge æg op i den friske behandling. Bliver der så æg til overs kan de enten fryses med det samme eller dyrkes til blastocyster og fryses.

 

Vi tilbyder derfor på Copenhagen Fertility Center Mild Stimulation til en større del af vores patienter. Hermed kan man undgå udgifter til medicin, Embryoskop og genetisk screening uden at nedsætte graviditetsraten.

 

Du kan læse den videnskabelige dokumentation for indlægget her: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1472648315004885

 

 

 

Svend Lindenberg

 

07.01.18

 

Bestil en gratis og helt uforpligtigende samtale med fertilitetslægen

KORT VENTETID! Udfyld formularen og vi vender tilbage snarest
Barnløshedsbehandling - udredning og forklaringer










Kort ventetid! Mandag til fredag 7:30 - 18:00 - Weekender 8:00 - 13:00
Vi har overenskomst med Sygesikringen. Copenhagen Fertility Center's priser og resultater.
  • The International Society for Mild Approaches in Assisted Reproduction (ISMAAR)