Arbejde med patientsikkerhed på Copenhagen Fertility Center

Arbejde med patientsikkerhed på Copenhagen Fertility Center

Der er mange elementer af fertilitetsbehandlingen, som udgør en risiko.

De to mest alvorlige er forbundet med IVF behandlingen i form af ovariel hyperstimulation  - og den anden er blødning, smerter og infektion ved æg udtagningerne. Begge disse områder har Copenhagen Fertility Center igennem mange år arbejdet på at forbedre patientsikkerheden ved.

 

Stimulation

For at reducere risikoen for overstimulation ved fertilitetsbehandling, arbejder alle klinikker generelt meget omhyggeligt med at skanne og anvende så lidt medicin som muligt. På Copenhagen Fertility Center har vi udviklet Mild Stimulation, også kaldet Japanermodellen. Mild Stimulation har vist sig at være ligeså effektiv som almindelig IVF behandling,. Her undgår man dog næsten fuldstændig ovariel overstimulation Heller ikke nogen af de andre bivirkninger som hovedpine, opsvulmethed og utilpashed se så ofte.  

Mild stimulation behandling indeholder en skånsom tablet indtagelse med Tamoxifen og enkelte sprøjter med follikelstimulerende hormon. Udover at behandlingen er let tilgængelig og simpel, har det også vist sig i større undersøgelser, at kvaliteten af æggene er bedre. Det vil sige at man med et lavere antal æg, får en bedre kvalitet på æggene. Det betyder specielt noget for kvinder over 35 år og for kvinder med lavt AMH, at man her får en bedre kvalitet på æggene og dermed får en god graviditetsrate.

Det har i vores regi reduceret medicinforbruget betydeligt samt øget implantationsraten pr. æg vi tager ud. Fordelen for patienten er også at behandlingen er billiger, både ved køb af medicin n og behandlingsprisen i klinikken er lavere.

 

Ægudtagning

Ægudtagning har været et kerneudviklingsområde for Copenhagen Fertility Center siden starten af IVF behandlingerne i Danmark. Dr. Suzan Lenz, som stadig er en del af teamet, var den første i verden til at udtage æg ultralydsvejledt med nål. Teknikken er igennem årene blevet udviklet og Copenhagen Fertility Center er den eneste klinik i Danmark, som anvender meget tynde nåle – 21G nåle og 20G nåle – med lavt tryk, og vi anvender ikke rutinemæssigt skyllemiddel til at skylle ovarierne med. Fordelen ved at anvende meget tynde nåle er, at risikoen for infektion og blødning er betydelig reduceret, hvilket også er vist i store undersøgelser fra verdens største klinik, Kato klinikken i Japan.

Yderligere er smerteoplevelsen betydelig reduceret. Dette har vi vist i videnskabelige undersøgelser. Hos os anvender vi meget sjældent morfinpræparater, som jo også er med til at øger komplikationerne ved ægudtagningen.  Rutinemæssig lægger vi lokalbedøvelse, præcist i det område hvor vi lægger indstiks stedet, og har i en undersøgelse vist, at smerteopfattelsen er signifikant mindre end ved konventionel ægudtagning.

Hermed opnår man flere fordele, mindre traumatiske ægudtagninger, mindre risiko for blødning, smerter og infektion, og hermed en meget større patientsikkerhed. Yderligere kan næsten alle patienter forlade klinikken meget hurtigt og gå på arbejde.

 

Konklusion

Den samlede indsats på at reducere medicinen i Mild Stimulation og anvende den meget specielle form for ægudtagning med meget tynde nåle, har gjort at Copenhagen Fertility Center er førende indenfor patientsikkerhed og udvikling af nye skånsomme metoder til fertilitetsbehandling.

 

Svend Lindenberg

 

Bestil en gratis og helt uforpligtigende samtale med fertilitetslægen

KORT VENTETID! Udfyld formularen og vi vender tilbage snarest
Barnløshedsbehandling - udredning og forklaringer










Kort ventetid! Mandag til fredag 7:30 - 18:00 - Weekender 8:00 - 13:00
Vi har overenskomst med Sygesikringen. Copenhagen Fertility Center's priser og resultater.
  • The International Society for Mild Approaches in Assisted Reproduction (ISMAAR)