Hvad laver lægen på Fertilitetsklinikken i dag

Den 3. september "Hvad er bedst".

Den 22.september " Ægudtagning på en fertilitetsklinik"

Den 14. Oktober. " Hvor mange æg skal man lægge tilbage på IVF klinikken"

Den 31. December "Æg score i IVF klinikken."

Skrevet af professor dr. med. Svend Lindenberg.

Hvad er bedst for mit barn?

2 gange i dag blev jeg konfronteret med et problem, som alle forældre har lige fra den første dag, de ved de skal have et barn og indtil de ikke lever mere, nemlig:

Dette spørgsmål møder man som læge i en fertilitetsklinik mange gang i løbet af ugen og i mange forskellige former. I dag var der en kvinde som havde været til nakkefoldsskanning og double test. Den samlede vurdering var, at hendes barn havde en risiko på 1:856 for at have en mongoltilstand. Men nakkefoldskanningen alene viste på fertilitetsklinikken, at der var en risiko på 1:200. Hun var derfor bekymret og ville derfor have lavet alle de test man kunne for at sikre sig et sundt barn. Herunder ultralydsskanninger og fostervandsundersøgelse på fertilitetsklinikken.

Hvad stiller man op i denne situation som læge på en fertilitetsklinik? Det første er at slå fast, at de tal som kvinden kommer med er skøn over en risiko og ikke et præcist tal. Ingen ved om denne kvinde har et mongolbarn i maven eller ej, men sandsynligheden er ikke større end 1:856. Dette giver ikke nogen præcis viden. På den anden side, ved skanningerne bagefter får man et skøn over andre mulige fejl ved fostret, men ingen meget større sikkerhed for at undgå mongolisme. Det tætteste man kan komme en vished om dette, er en fostervandsprøve, men den giver så også en risiko på 1:200 for at selve proceduren giver en abort.

I dette tilfælde er det jo ikke lægen på en fertilitetsklinik, der skal bestemme hvad der er rigtigst. Det vigtige for mig er at sikre, at kvinden er klar over de yderligere risici hun involverer i sin tilstand og på baggrund af dette tager den rigtige beslutning.

Lidt senere den samme dag kom en anden kvinde på fertilitetsklinikken med samme spørgsmål, men i en helt anden sammenhæng. Hun var endelig blevet gravid efter ICSI behandling på fertilitetsklinikken, og spurgte nu om, hvor meget motion hun kunne lave.

Vi som læger ved at moderat motion ikke skader, men der er flere og flere data på at ekstrem motion ikke er godt. Denne kvinde levede med at løbe10 km hver anden dag, og havde det godt med det. Hele hendes humør og velbefindende var afhængigt af dette, også selv om hun var blevet gravid. Jeg forklarede hende, at vi havde en formodning om at ekstrem motion kunne forårsage aborter, men at man vel ikke kunne kalde dette hun gjorde for ekstrem motion, når hun ikke gjorde det så tit.

Alligevel gik hun hjem med meget stor usikkerhed om dette. Min vurdering var, at nu havde hun anvendt så meget på at blive gravid, så jeg mente at vi her på fertilitetsklinikken ville råde hende til ikke at løbe de næste par uger. Således kan det samme spørgsmål på en fertilitetsklinik komme ud med to forskellige handlinger.

Æg udtagningen.

Svend Lindenberg gennemgår ægudtagningen på fertilitetsklinikken.

Da Bob Edwards og Patric Steptoe i 1978 lavede det første reagensglasbarn i verden på en fertilitetsklinik i Cambridge i England, anvendte man laparoskopi til æg udtagningen. Det vil sige, at kvinde blev bedøvet og via en kikkert i bughulen blev æggene taget ud.

Allerede et par år senere fandt dr. Suzan Lenz i samarbejde med Jørgen Lauritsen ud af at tage æggene ud via en ultralyd vejledt teknik. Vi (Suzan Lenz, J.G.Lauritsen og S. Lindenberg) lavede det første barn i Danmark født efter denne teknik i 1983 (på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet) og vi har siden udviklet den videre. I dag er det en simpel og sikker teknik.

Der ligger mange års erfaring og udviklingsarbejde bag den nuværende teknik, idet man ikke alene skal sørge for at patienten har det godt og kan komme sikkert hjem og uden men, men at man ikke må glemme æggene, der jo skal dyrkes flere dage i fertilitetsklinikken.

Netop på ægudtagningstidspunktet er æggene i en meget følsom fase af deres udvikling og tåler overhovedet ikke nedkøling eller ændringer i surheden af den væske de ligger i.

Derfor anvender vi på Copenhagen Fertility Center en metode, hvor æggeblærerne hurtigt bliver tømt og hvor man undgår temperaturfald eller surhedsændringer. Vi har anvendt og udviklet denne metode igennem 25 år, og mener i dag at dette er den mest skånsomme metode. Dette i sammenhæng med en lokal bedøvelse i netop det sted, hvor punkturen i skeden foregår gør, at vi med mere end 1200 punkturer om året meget sjældent får komplikationer.( Du kan se denne teknik på video her)

Man skal dog forstå, at når lægen udfører en punktur og sterilitet, er omhyggelighed og reduktion af smerteoplevelsen de vigtigste elementer for at få et godt resultat på fertilitetsklinikken.

Selve ægudtagningen forberedes allerede på fertilitetsklinikken dagen før, hvor dyrkningsmedier og instrumenter lægges i inkubatorerne for at opnå den rigtige surhed og temperatur.

På selve ægudtagningsdagen sikrer lægen sig, at patienten kan tåle ægudtagningen, ikke har nogen sygdomme som kan hindre ægudtagningen. Det er ofte ikke nødvendigt med nogen form for smertestillende inden ægudtagningen, men et par Panodil tager de fleste.

Lægen lægger lige inden ægudagningen en nål (Venflon) i en vene i armen for at kunne give yderligere smertestillende ved behov. Herefter vaskes i vagina og man anlægger en lokal bedøvelse.

Når lokalbedøvelsen virker, føres ultralyd vejledt en nål op i æggestokkene og æggene suges ud. Dette tager oftest omkring 5 minutter. Føler kvinden smerter ved dette, kan lægen give et hurtigtvirkende morfin præparat i Venflonen.

Efter ægudtagningen sikrer lægen sig at kvinden ikke bløder og hun kan så gå enten ud og sidde eller ligge efter behov. Cirka halvdelen af kvinderne ønsker ikke at ligge efter proceduren. Ale forlader fertilitetsklinikken inden for en time.

Inden kvinden forlader fertilitetsklinikken har hun fået at vide, hvor mange æg der er taget ud og hvordan sædprøven så ud. Ligeledes har man aftalt mødetidspunkt for tilbagelægningen af æggene.

Der kan opstå komplikationer til ægudtagningen. Disse kan være relateret til:

1) Medicinen

2) Infektionsrisikoen

3) Blødningsrisikoen

Medicinen man giver kan give allergiske reaktioner, hvorfor man altid skal kontrollere dette. Ligeledes kan morfin give ubehag efter ægudtagningen.

Infektion er altid en risiko efter et indgreb. Man kan i meget sjældne tilfælde få infektion med bylddannelse eller feber. Derfor er det vigtigt at kvinden i tilfælde af feber, ubehag eller udflåd ringer til klinikken. Dette gælder alle tidspunkter, også om natten, da der altid er en ansvarlig læge på vagt.

Blødning ses meget sjældent og kan oftest stoppes med kompression. Men oplever kvinden yderligere tegn på blødning skal hun umiddelbart henvende sig til os på vores telefon, også om natten.

Det er vigtigt efter ægudtagningen at kvinden får indformation om antal æg, kvaliteten af sædprøven og hvornår der skal lægges æg tilbage. I denne sammenhæng er det vigtigt, at få kvinden eller parret til at tage stilling til, hvor mange æg der skal lægges tilbage. Dette emne tages op i næste uge.

Hvor mange æg skal man lægge tilbage på IVF klinikken.

Dette srrøgsmål er uhyre centralt i en IVF klinik ´s arbejde, da man på den ene side gerne vil have så gode resultater som muligt, men samtidigt også skal være opmærksomme på, at netop gode resultater i vores øjne betyder et enkelt barn ad gangen.

Hvorfor nu ikke to børn, når dette er muligt på fertilitetsklinikken ?

Det har vist sig i mange undersøgelser at flerfoldsgraviditet er en mere risikabel graviditet, både for moder men også for børnene. De kan fødes for tidligt, eller på anden måde indgå i det vi kalder den risikable graviditet. Dermed ikke sagt, at de kvinder, der har tvillingegraviditeter ike får normale børn, men en sådan graviditet kræver mere overvågning og specielle forhold ved fødslen.

Således har Sundhedsstyrelsen udgivet retningslinjer rtil IVF klinikken for, hvordan vi som læger på en fertilitetsklinik, skal håndterer antallet af æg til oplægning.

M.h.t. Sundhedsstyrelsen retningslinjer så siger denne at :

Sundhedsstyrelsen anbefalede i 1997 på baggrund af uacceptabel høj forekomst af flerfoldsgraviditeter, at der normalt højst oplægges to embryoner( æg i deling) og kun i særligt udvalgt behandlinger tre embryoner på IVF klinikken. Denne ændring førte til praktisk talt uændret graviditetsrate samtidig med, at trillingerne så godt som forsvandt. Tvillingeraten forblev dog fortsat 25%

Hos nogle kvinder må man af medicinske grunde direkte fraråde opnåelse af tvillingegraviditeter, hos andre er det målet at mindske andelen af tvillingegraviditeter uden samtidig at mindske graviditetschancen. Derfor tilstræbes det at mindske antallet af transfererede embryoner fra to til ét i en selekteret patientgruppe. Et nylig publiceret nordisk multicenterstudie har vist, at en politik med transferering af et friskt og siden et nedfrosset/optøet om nødvendigt, reducerer flerfoldsgraviditeter, men med kun en let reduktion i chance for at opnå graviditet og fødsel hos kvinder under 36 år.

Der foreligger nu efter 1.januar 2007 klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen som skal overholdes:

BEHANDLING MED FRISKE EMBRYONER

I første og anden behandling bør der hos yngre kvinder (<37 år) kun oplægges ét embryon, såfremt dette er af topkvalitet, og såfremt der er overskydende embryoner, som er egnede til at blive frosset. Ellers kan tilbagelægges højst to embryoner. I aldersgruppen 37-39 år kan der oplægges op til to embryoner uafhængigt af kvaliteten. I aldersgruppen 40-45 år bør som hovedregel højst oplægges to embryoner, men undtagelsesvist hvis der ikke er embryoner af topkvalitet kan tre accepteres..

Såfremt der ikke er opnået graviditet i en sædvanlig behandlingscyklus, hvor overskydende egnede æg blev nedfrosset med henblik på senere tilbagelægning hos kvinden, bør oplægning af de frosne-optøede æg i naturlige cykli som regel tilrådes, før en ny behandlingscyklus med hormonstimulation og æg udtagning mv. evt. kommer på tale. Herved minimeres antallet af hormonstimulerede cykli.

BEHANDLING MED OPTØEDE EMBRYONER

Der tilbagelægges højst to frosne-optøede embryoner, hvis kvinden er yngre end 40 år. Hos en kvinde i alderen 40-45 år kan der oplægges op til tre frosne-optøede embryoner.

Udover disse er der andre medicinske lægelige grunde til at ændre denne praksis se her:

Ligeledes er det jo afgørende af parret eller kvinden selv får bestemme om hun ønsker at få et æg lagt op, og herved sikre sig mod tvillingegraviditeter. Der er også medicinske tilstande som sukkersyge og andet som ikke gør det hensigtsmæssigt at få tvillinger.

Æg score i IVF klinikken.

Æg score eller som de fleste ser p det æg kvaliteten, har været et stort sprøgsmål blandt vores patienter.

Det er vist i mnage arbejder, at der er en sammenhæng imellem pæne æg (ægscore) og resultaterne for IVF behandlingen. Ligeledes ser man at ægscoren kan ændre sig med forskellige former for hormon stimulation, tiden når æggene udtages og dyrkningsbetingelserne. Alle sammen noget, som vi her på Copenhagen Fertility Center arbejder med.

Du kan læse mere om æg kvaliteten her.