Søg

Donor behandlinger

Donorbehandling i Danmark består af to dele, sæddonation som den ene og ægdonation som den anden. Vi vil kort beskrive begge dele i dette afsnit. 

Donor med sæd 

Sæddonation anvendes til kvinder, som ikke har nogen mandlig partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet er så dårlig, at den ikke kan anvendes til at befrugte kvindens æg med. Al sæddonation i Danmark er anonym på lægeklinikker, hvorimod man kan få åbne donorer på jordemoderklinikkerne. Sæddonation foregår oftest på den måde, at man måler kvindens ægløsningstidspunkt i urinen og når den er positiv, kommer de ind næste dag til insemination. De kan vælge den anonyme sæddonor efter højde, vægt, øjenfarve og hårfarve. Resultaterne af denne behandling er utrolig god, da kvinden som oftest ikke fejler noget og vi har resultater på mellem 15 og 25 % graviditetsrate pr. behandling. 

Før en sådan behandling går i gang, skal man sikre sig at kvinden har normale hormoner, er negativ for hepatitis B, C og HIV, ligesom man skal sikre sig, at kvinden har åbne æggeledere. 

Ægdonation

Ægdonation i Danmark foregår på den måde, at andre kvinder kan afgive æg anonymt på fertililtetsklinikkerne, som så kan anvendes af andre kvinder, der mangler æg. Kvinder, der har behov for ægdonation, er kvinder med dårlig ægproduktion eller kvinder, som er gået for tidligt i overgangsalder eller kvinder, der har kromosom- eller andre sygdomme, der gør, at de ikke ønsker at viderebringe dem til fostrene. Der er utrolig lang ventetid for tiden i Danmark på ægdonation, hvorfor de allerfleste patienter bliver sendt til udlandet ved at man her i Danmark tager alle blodprøver og sørger for, at kvinden er i den rigtige fase ved at man giver dem tabletter, kvindeligt kønshormon, således at livmoderslimhinden er klar til at modtage æg på et givent tidspunkt i udlandet. Lovgivningsmæssigt er det lovligt med anonym ægdonation både herhjemme og i udlandet, og de børn der fødes, er altid født ind i ægteskabet eller moderen er altid mor til barnet. 

SPOTLIGHT

Copenhagen Fertility Center nåede 3700 behandlinger i 2011

Læs mere om resultaterne her

Nyt gratis forsøg på Copenhagen Fertility Center

Vi starter et forsøg på 40 kvinder i IVF behandling. Ved at deltage skal du ikke betale for behandlingen på klinikken, men kun for medicinen. Du skal læse vores instruks meget nøje her:

Copenhagen Fertility Center har besøg fra Kina

Fra en af verdens største klinikker har vi besøg disse dage af Dr. Nie

Flere Nyheder
Klik her