Kvinder i Europa føder stadigt færre børn, og de bliver ældre før de får dem. Dette kan forklares ud fra karrierer og uddannelse, men også ud fra mange andre samfundsmæssige forhold.

Derfor ser vi nu at flere og flere kvinderforespørger om muligheder for at bevare deres fertilitet i længere tid f.eks. op til de er 40 år gamle.

I teorien er der flere tekniske muligheder:

1. ægdonation

2. udtage æg og befrugte dem med en mands sæd og så fryse befrugtede æg, såkaldte embryoner

3. fryse ubefrugtede æg ned

4. fryse æggestokke væv ned

Ægdonation er den metode, der i Danmark anvendes hyppigst. Her tager man æg fra unge kvinder og befrugter dem med en kvindens mands sæd og så lægger man disse æg op i den kvinde, som enten ikke selv kan lave æg p.g.a. sygdomme, eller som er gået i overgangsalder. Resultaterne efter denne form for ægtransplantation er gode med over 60% graviditetsrater. Denne teknik kræver dog i de fleste lande, at kvinden har en samlever som kan leverer en sædprøve.

At udtage æg og befrugte dem med mandens sæd, er jo den teknik vi anvender i dag og kalder IVF. Her kræver det at kvinden har sunde æg og en mand. De kan så i Danmark gemme disse befrugtede æg i 5 år inden de skal anvendes eller destrueres.

At fryse ubefrugtede æg ned er et alternativ til unge kvinder, der endnu ikke har fundet deres livsledsager og som derfor ikke kan få æggene befrugtet endnu. Resultaterne efter denne form for behandling er endnu ikke gode (ca. 8%) graviditetsrate per nedfrossen ubefrugtet æg. Men det er en let teknik, hvor mange æg på en gang kan nedfryses. Dette kan kompensere for det dårlige resultat. Man må også sige, at denne teknik ser ud til at blive forbedret ved de forskningsresultater, der lige nu kommer frem. Denne teknik er ligesom æggestokke nedfrysning en teknologi, der anvendes, når en kvinde får konstateret kræft og skal i kemoterapi. Denne kemo terapi kan ødelægge æggestokkene og dermed ægdannelsen. For at beskytte en kræft ramt kvindes fertilitet kan man derfor udtage ubefrugtede æg, fryse dem ned til senere brug, når kvinden er blevet helbredt for sin cancer.

Samme forhold gør sig gældende ved æggestokke vævs nedfrysning. Her er resultaterne måske gode, vi ved det ikke endnu, da kun meget få børn er født efter denne metode.

Alt i alt må man sige, at udviklingen forudser at flere og flere kvinder, ønsker at få enten frosset ubefrugtede æg eller æggestokke væv ned, for på denne måde at udvide den tid de har til at få børn.

Om dette er samfundsmæssigt hensigtsmæssig ved jeg ikke, men jeg kan se at kravet fra kvinderne kommer, og at vi som læger må sikre, at de metoder der bliver udviklet er sikre også for den kommende generation.