Søg

Regerings indgrebet på fertilitetsbehandling

Dato: 24-05-2010
Kategori: Fertilitetsbehandling, København
Kommentarer: 19
Forfatter: Svend Lindenberg
Emne tags: IVF, antral follicle count, nyhed, besparelser, finansforslag, regeringen, barnløshedsbehandling

Regeringen vil spare 200 millioner kroner årligt på¨barnløshedsbehandlingen

Tre gratis forsøg bliver fjernet
I dag yder det offentlige gratis hjælp til kunstig befrugtning med op til tre behandlingsforsøg. Regeringen og dens støtte parti DF ønsker at spare 24 milliarder kroner og heri skal den offentlige støtte til fertilitetsbehandling også inddrages. I forslaget kan man se at der bevares 50 millioner kroner til særligt udsatte.
 
"Det er uklart for mig endnu hvad denne besparelse kommer til at betyde for de offentlige klinikker og for patienterne", siger Professor dr. med. Svend Lindenberg fra Copenhagen Fertility Center. " Men det er klart at alle parter i denne situation må fosøge at afbøde konsekvenserne for de ufrivilligt barnløse" fortsætter Svend Lindenberg.
 
I dag foretages ca. halvdelen af alle kunstig befrugtnings behandlinger i det offentlige og en lige så stor del i det private.
Kommentarer (19) | Digg | Reddit | Del.icio.us

Kommentarer

Kommentar af Karina Laustsen 26-05-2010 8:41:59
Det er nu jeg synes du skal træde i karakter og gå til medierne.. Du er jo talsmanden for os kvinder der lider er ufrivillig barnløshed i mit tilfælde pco.

Det er mange penge man bruger på behandlinger, men det kan da ikke være rigtigt at vi skal straffes for ikke at kunne få børn, straffes på bekymringerne om ikk at kunne få dem og nu på økonomien..

Det fører til færre børn og vil være katastrofalt for Danmarks økonomi på sigt.. jeg er MEGET vred.. Det kan ikke være rigtigt! Hvor skal jeg få pengene fra? det "hele" bliver jo taget af skatte far!!!!!!!
Kommentar af Jeanne 27-05-2010 15:22:10
Det hænger da også bare rigtig dårligt sammen med, at de vil have danskerne får flere børn!! Dem der selv kan blive gravide vil da også stoppe ved få børn, når de sætter loft på børnetilskudet.

Jeg håber ganske enkelt ikke det bliver til noget!! Selvom jeg personligt har opbrugt mine 3 forsøg.
Kommentar af j 28-05-2010 23:22:25
det er dumt at man skal spare på at hjælpe menesker der ikke kan få børn . 1-2 børn syntes jeg er ok - der efter er det måske ok at sige nej - men man skal hjælpe dem der ikke kan få børn- mærkeligt sted at spare.....
Kommentar af Mette 30-05-2010 12:52:22
Det er et hovedløst forslag og jeg er ganske enkelt vred! Jeg er en af de kvinder på nu 39 år, der desværre alt for sent er kommet i gang med at få børn fordi jeg har brugt mange af mine gode fertile år på at tage en længerevarende uddannelse, og derefter haft et alt for krævende job. Jeg er nu i barnløshedsbehandling dels på Rigshospitalet og dels privat, fordi jeg som alle andre kvinder har et stort og altoverskyggende ønske om at blive mor, og min alder komplicerer naturligvis målet. Jeg har bidraget til samfundsøkonomien ved at betale tårnhøj skat i mange år, og det er første gang i mit liv, at jeg er bruger af det offentlige sundhedsvæsen. Og er der overhovedet nogen i landets regering, der har tænkt på alt den forskning, som vil gå tabt og som ikke vil kunne videreudvilkes, det er ikke til at bære. Jeg skal nok nå mine 3 reagensglasforsøg i det offentlige, men jeg er vred på lægevidenskabens og mine medsøstres vegne! Mette
Kommentar af lotte 31-05-2010 12:21:42
jeg er dybt foraget, det er da utroligt at det skal gå ud over dem som ikke kan få børn hver gang, først fjerner de muligheden for at få hjælp til 2 børn og nu også til det første, dybt forageligt.
jeg tør slet ikke tænke på hvis jeg skulle have ventet med at få den første til jeg havde råd til at betale de 50.000 kr det koster, så havde vi nok ikke fået vores vores skønne dreng.
jeg kan ikke forstå at det er ok at æde sig selv halvt ihjel og få en dyr maveoperation gratis, men ikke at kunne få hjælp til at få børn?????
det er da trods alt ikke selvforskyldt.
hvor svært kan de være at hæve skatten en procent i stedet for at give alle de skattelettelser som de fleste alligevel ikke kan mærke.
jeg er sååå skuffet over regeringens måde at håndterer landets situation. SÆT DOG SKATTEN OP SÅ RAMMES ALLE ENS.
Kommentar af Sannie 20-09-2010 9:20:41
Jeg er dybt rystet over man vil fratage mennesker muligheden for at få børn.
Børn vil pludselig være noget de velhavende i samfundet får, og det er da en skævvridning i samfundet.
Det er ikke alle der har muligheden for at låne/spare alle de penge sammen det koster for behandlingen.
Måske folk vil kunne betale behandlingen for at få 1 barn, og så fravælge at forsøge med nr 2.
Hvor de idag får nr 1 og betaler sig til nr 2.
Enhver vil da kunne regne ud af fødselstallet vil falde betragteligt.
Derudover så må de i min verden fremover være sådan at man så skal betale for alle behandlinger der kan relateres tilbage til ens livsstil. Rygerlunger/lungekræft, fedme, sukkersyge osv.
Vi er ikke skyld i vores barnløshed, men nu skal vi straffes og selv betale.
Logik?? Nej...
Håber alle de mennesker på Christiansborg (Som selvfølgelig allesammen har råd til behandlingen) tænker sig om en ekstra gang før de laver et indgreb der er så betydningsfuldt for mange mennesker.
Kommentar af stine jensen 20-09-2010 21:41:23
Som alle de andre kvinder der har skrevet herinde - er også jeg frygtelig såret over, det måske kommende betalingssystem. Min mand og jeg har været i gang nu i over 1 år, på klinik, og har forsøgt selv i over 4 år. Jeg er ikke fyldt 30 endnu, men syntes godt at kunne mærke, at det skal til at være. Føler mig så umådelig frustreret, i tilfælde af, der skulle komme betaling på pr 1. januar 2011. Syntes at de 50.000,- det vil koste kunne bruges til evt at gøre vores barns liv nemmere (HVIS VI DA FÅR ET)eller vores eget for den sags skyld (i tilfælde af vi ikke får børn)- ved godt at penge ikke er lykken - men det kan da gøre mange ting meget nemmere. Ved godt at regeringen skal finde et sted at spare - men lad nu være med at sparke til os der ligger ned i forvejen - det i sparer på barnløshed - bliver (måske) brugt hos div psykologer, depressioner, tabt arbejdskraft pga depressioner, OSV istedetfor.... ville gi min ene arm for at få mit eget barn - men har nu mest lyst til at gi regeringen min finger for dette foreslag. Ja sure opstød - men dem i min situation forstår mig nok.
Kommentar af Susie Daugaard 25-09-2010 14:48:34
Kære alle, vi er en lille gruppe kvinder, der kæmper med næb og kløer for at besparelserne på fertilitetsområdet bliver stoppet. Men vi har brug for at alle hjælper os. I KAN GØRE EN FORSKEL! Skriv til mig på min mail, så kan jeg hjælpe jer i gang:). Det kræver ikke megen tid, blot at I fx skriver en mail eller et brev til de relevante politikere.

MV
Susie
susiedaugaard@yahoo.dk
Kommentar af svend lindenberg 02-10-2010 9:20:18
Nu er udspillet fra regeringen kommet. Jeg læser det igennem lige nu og vil lægge det på denne side med mine kommentarer inden mandag. Hovedlinjerne i forslaget er at medicintilskuddet ændres så patenter til udfrivillig barnløshed skal betale de første 30.000 kroner selv til medicinen inden man får 100% refusion som i dag efter 3-4000 kroner.
En IVF behandling vil komme til at koste 5000 kroner og en insemination ca. 1700 kroner i det offentlige uanset om det foregår hos speicallæge eller på hospital. Det hee starter 1. Januar 2011.
Kommentar af Martin 05-10-2010 12:00:02
En lille rettelse.

Til medicinen skal vi selv betale de første 15.000 derefter er der 100% refusion. IKKE 30.000 som Svend skriver.

Tilskudet til medicinen bliver IKKE fjernet fra 1/1-11 men senere på året når div. systemerne er klar til det. Betaling for selv behandling i det offentlige altså f.eks de 5.000 for en IVF gælder fra 1/1-11

Det er kun et lovforslag, derfor skal vi stadig forsøge at få ændret vores politikeres vanvittige holdning.

/M
Kommentar af lotte 05-10-2010 12:01:48
jeg er så dybt rystet over vores regering....men vi må vel være realistiske og som jeg kan se så kommer det til at koste 15.000 kr at få 3 forsøg i det offentlige, og resten er medicinen, og den kan man forsikre sig fra ved at være medlem af danmark.
så det er da en del billigere end i det private, jeg ville da ønske at man så kunne få lov til at få hjælp til 2 børn mod denne betaling, så ville jeg have sparret 50.000 kr som det jo koster i det private, vel og mærke uden medicinen, så det er dog stadig en hel del dyrerer end i det offentlige. ved at give tilladelse til at få hjælp til nr 2 barn for de 15.000 kr. så er der helt sikkert flere der ville få 2 børn uden at skulle gældsætte sig ud over alle grænser. for 30.000 kr er dog stadig noget mindre end 65.000 kr.
det ville da være en løsning hvor de sparer nogen penge men uden at ramme vores gruppe helt så hårdt.
Kommentar af Henriette 11-10-2010 8:42:37
Jeg er lidt forvirret. Jeg har et barn i forvejen og har allerede betalt for 1 IVF forsøg. Vil prisen forblive uændret for os med 1 barn eller vil CFC nedsætte priserne for at kunne være med i "konkurrencen" af patienter, for det er immervæk noget billiger at betale 5000 for ivf i den offentlige end 20.000 i det private. Er der nogen der kan svare mig på det.
Kommentar af svend lindenberg 12-10-2010 11:49:17
Det forholder sig sådan at tilbuddet i det offentlige ikke udvides til barn nummer 2. men kun til det første barn eller 3 fulde behandlinger
Kommentar af Anne 08-11-2010 13:46:05
Jeg er som alle ovenstående dybt bekymret for dette forslag. Jeg er en 28-årig pige med pco, slank, har altid dyrket motion, spiser sundt. For 1 år siden får jeg stillet PCO diagnosen og rammer derved mit livs mareridt: ryger i gruppen af infertile kvinder.
Eftersom at jeg ikke kan spise, motionere min PCO væk, er jeg begyndt at reflektere over årsagerne til den.
En verden af hormonforstyrrende stoffer i kropspleje, mad, samt adskillige andre varer, har vist mig sit grimme ansigt. Jeg har intet belæg for dette udsagn; men lur mig, om det ikke har en indflydelse på min PCO og derved min barnløshed.

Hvis regeringen vil tillade at kræve betaling for behandling af den barnløshed, som ifølge mig sagtens kunne være et resultat af for slappe regler og kontrol med de varer vi er omgivet med i vores miljø, så vil stå tilbage fuldstændigt uforstående og desperat.
Kommentar af Kamilla 18-11-2010 19:36:12
Min forlovede og jeg ønsker os virkelig brændende et barn og har forsøgt, at blive gravide i over 2 år.
Nu har vi lige fået svar på prøverne og min forlovedes sædkvalitet er nedsat og vi påbegynder behandling på en fertilitetsklinik i morgen. Jeg har aldrig troet, at vi ville have problemer med at få børn. Vi lever sundt, er normalvægtige og ingen i vores familie har haft problemer med, at få børn. Vi er meget kede af, at regeringen vil stramme op på det her punkt - specielt fordi det er et problem efterhånden, at sædkvaliteten på mænd falder. Forstår ikke, at vi skal straffes for det. Medicinen er dyr nok i forvejen nu. Vi giver allerede 2200 kr. i homonbehandlinger pr. gang nu og hvis vi skal begynde at betale selve behandlingen efter jul, har vi ikke råd til, at få vores drømmebarn :-( det kommer da til, at give en masse depressioner hos kvinder og mænd. Jeg er dybt bekymret over, at man vælger at skære ned på et område hvor vi får færre børn i verden...
Kommentar af Mie Sødal Haagen 27-11-2010 00:00:04
Min mand og jeg har snakket meget om dette emne idag. Jeg er igang med min første IVF behandling i det offentlige. Lægen ringede idag og fortalte, at de ville stoppe behandlingen da blodprøver viste, at jeg ikke havde antistoffer mod "røde hunde". Jeg var kritisk med det samme og spurgte, hvor mange tilfælde af denne virus man havde årligt hos gravide? Svaret var næsten lige med nul, men der var selvfølgelig stadig en risiko. Får jeg virussen under graviditet, kan det skade fosteret. Efter mange overvejelser vælger vi, at tage chancen/ løbe risikoen og gennemføre den første behandling - næsten udelukkende pga. regeringens spareplan! Ved eftertanke ser jeg at jeg nok ikke er den eneste der føler sig så presset af den store drøm, kontra selvbetalingen. Jeg frygter for de mange konsekvenser vi kommer til at se når tilskudende til de mange behandlinger stopper.
Kommentar af Kamilla Johansen 26-12-2010 13:51:54
Jeg er så frustreret over det her lovforslag er blevet vedtaget.
Min forlovede og jeg har kæmpet længe for, at få et barn. Vi går i behandling nu og får ikke råd til, at fortsætte. Vi ønsker os et barn mere end noget andet. Min forlovede har nedsat sædkvalitet og det er for fanden da ikke hans egen skyld eller hvad??????.
Vi bliver virkelig ramt af det her og jeg er på nippet til, at syegmelde mig over det, da det er så hårdt i forvejen. Jeg kan slet ikke se et liv uden børn og kan slet ikke være glad på andres vegne som får børn længere. Jeg er 29 år og elsker min forlovede. Vi skulle giftes til sommer, men som det ser ud nu er vi enige om, at hvis vi ikke kan få børn, så må vi gå fra hinanden.
Det ender da med, at kvinder vælger, at tage i byen og lave et hurtig engangsknald end, at betale flere tusinde kroner i behandling og så stiger antallet af ukendt fader og ulykkelig børn der ikke kender deres far og andre får måske flere kønssygomme.
Det er så vandvittigt et forslag!!!!
Kommentar af Tj 15-01-2011 18:18:05
Hej alle sammen

Jeg er en af de heldige som kan selv få børn, men når jeg læser jeres kommentarer skærer det dybt i mit hjerte, jeg kan godt forstår jeres frustration, det kan simpelt hen ikke passe, at regering skærer ned på sådan nogle vigtige områder!!!! regeringen skal sørme heller kikke på deres lønindtægter, hvis de skal rede samfundsvelfærd er de jo også nødt til at gå ned i løn. Vi svage skal ikke altid betale for samfundet....Hvis der bliver indført mange stramningerne på mange vigtige områder inden for sundhedsvæsnet vil Danmark opleve katastrofer/uroligheder som i Grækenland....JEG ER SÅ GAL. JEG FØLER MED JER ALLE SAMMEN.!!!!
Kommentar af Mie Olsen 06-07-2011 21:32:03
Hej Alle

Jeg er også en kvinde med PCO samt min mand med nedsat sædkvalitet. Men vi var så heldige at blive gravide i første forsøg og vi elsker vores dreng over hele verden... Men jeg er stadig meget gal over at der skal betaling på behandlingerne, det er ikke noget man kan byde folk.. Vi håbede selv at vi stadig kunne få et barn mere ud af de 5 æg som lå i fryseren, men ugen efter at vi lige havde fået af vide fra blodprøven at vi var blevet gravide igen, tabt vi det. Det gjorde så ondt men hverdagen gik videre og vi kom os igen. Men barn nr 2 ligger stadig højt for os, så vi prøvede at spare op til en ICSI behandling på privatklinik og det gik også meget godt indtil der kom uforudsette regninger samt bilen skulle laves, så gik drømmen i stykker.
Så det kunne vi ikke vente på mere, så vi optog et lån på 40,000 kr til en behandling og det skulle nok gå fint for vi blev jo gravide første gang.
Men nej vi tabte også dette barn og det gjorde ondt gange 2, så vi ville lige op igen med humøret, før vi skulle igang igen med de 5 æg i fryseren. Men da vi var klar igen og fik en tid hos lægen.
Fik vi os et slag i hovedet som vi er meget sure over.
Et forsøg på en privat klinik betyder ikke det samme som i det offenlige, i det offenlige fik vi fortalt af lægen, at et forsøg betyder en gang æg udtagning, men med flere æg oplægninger hvis der er i fryseren.
Men i det private betyder det en gang æg udtagning men også kun en gang æg oplægning.
Så nu har vi igen 5 æg i fryseren bare på en privat klinik, hvor vi lige har betalt 40,000 kr for intet barn, for det man lige har fortalt os er at det koster ydeliger 15,000 kr for at få lagt et af vores egen æg op igen 9000 kr for at tage det op af fryseren 1000 kr for at forske det og til sidst 5000 kr for medicin......
Så vi er ved at gå i spåner at skulle sætte og så meget i gæld og måske hvis vi er heldige får vi et barn og hvis vi ikke er heldige ja så en gæld på 55,000 kr

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
Website:

Fertilitet's bloggen

Channel RSS

Nye artikler

01-01-2012:
Nu gratis inseminationsbehandling

24-05-2010:
Regerings indgrebet på fertilitetsbehandling

17-05-2010:
Hurtig udredning for barnløshed

02-04-2010:
Nu er vi startet forsøget med dyrkning af æg i kvindens egen livmoder

19-03-2010:
Få testet din fertilitet

Nye kommentarer

Regerings indgrebet på fertilitetsbehandling (19)
Nyt banebrydende forsøg på Copenhagen Fertility Center (3)
Nu er vi startet forsøget med dyrkning af æg i kvindens egen livmoder (12)
Hvad er der sket efter 80 måneder i Københavns Fertilitetsklinik (4)
Få testet din fertilitet (2)

Kategorier

Ægdonation
PCO
Fertilitetsbehandling
Endometriose
gravid
resultater
København
fedme
forskning

Arkiv

January (1)
May (2)
April (1)
March (2)
February (1)
January (2)
December (2)
November (1)
October (1)
September (1)
August (2)
July (5)

BlogRoll

Fertilitetsklinikken