Æg i laboratoriet
Dagen hvor ægget, eller æggene skal lægges tilbage i livmoderen
Den dag hvor du skal have lagt æg tilbage i livmoderen, vil du blive informeret om kvaliteten af det enkelte æg.
Der er mange udtryk: gode æg, mindre gode æg, fryse egnede æg, ikke fryse egnede æg, flotte æg, mindre flotte æg, fragment, celle antal, tyk skal,
assised hatching,
IVF og
ICSI, osv.
Det første vi kigger på er antal celler i ægget, dernæst kigger vi på, om der er fragment i ægget.
Vi vil i det følgende prøve at redegøre for, hvad det er vi taler om.
Antal celler
Antallet af celler i ægget skal fordobles for hver dag der går, således forventer vi, at en 2 celle skal være en 4 celle dagen efter, og vi forventer at 4 cellen skal være blevet til en 8 celle dagen efter igen.
Informationen med 2 celler og 4 celler kan godt snyde lidt, nogle kvinder oplever, at første gang de får lagt æg op er det en 4 celle, og i andet forsøg er det ”kun” en 2 celle. Dette giver ofte anledning til skuffelse hos den enkelte, men det er der ingen grund til, den 2 celle der bliver lagt op, kan efter 2 minutter dele sig til en 4 celle.
Som hovedregel vil vi gerne have, at æggene har delt sig til mellem 2 og 4 celler, hvis kvinden skal have lagt ægget/æggene tilbage på dag 2.
Er det derimod på dag 3 kvinden skal have ægget/æggene lagt tilbage, vil vi gerne se at ægget er fra en 4 celle til 8 celle, og sådan fortsætter det, ægget fordobler sit antal celler for hver dag. Efter ægget er blevet til en 16 celle ændres strukturen i ægget, cellerne kan nu ikke længere tælles og den karateristiske runde form en celle har i et æg, ændrer nu form og ægget kaldes for en morula, denne udvikler sig videre til en blastocyst.
Ægget ser nu helt anderledes ud, der er kommet et hulrum i ægget og ægget er blevet større, den skal der er rundt om ægget, skal på nuværende tidspunkt være blevet tynd, idet der skal gå hul på ægskallen således at indholdet i ægget kan sætte sig fast i livmoderen.
Figuren viser her: en 2 celle, en 4 celle, en 8 celle, en morula en tidlig og sen blastocyst.
Æggeskal
Rundt om ægget er der en skal, som kan være mere eller mindre tyk. Denne skal skal ægget "klækkes" ud af, lige som et almindeligt æg skal ud af skalden. Er denne skal for tyk, kan man hjælpe ægget med at komme ud, ved at lave assisted hatching. Specielt har vi sammen med andre vist at en tyk skal, der er ensartet tyk kan skabe problemer for ægget, og assisted hatching er så en god ide.
Du kan læse mere om assisted hatching her
 |
 |
| Figur 1. |
Figur 2. |
Figur 1. Viser et æg med fragment.
Figur 2. Viser et æg uden fragment.
Fryse egnede æg
Fryse egnet eller ej, det er sådan at vi kun tilbyder at fryse de æg vi tror på vil overleve en nedfrysning og en optøning. Den viden, hvorvidt et æg er fryse egnet eller ej, har vi fået fra et utal af studier vi selv har lavet og fra studier der er blevet publiceret ude omkring i verden.
Vi ved at 60 % af alle de æg vi tilbyder at fryse vil overleve nedfrysningen og optøningen.
Se mere her
 |
 |
 |
 |
| Figur 1. |
Figur 2. |
Figur 3. |
Figur 4. |
Figur 1. Er en 2-celle hvor cellerne inde i ægget er af forskellig størrelse, dette æg vil vi lægge tilbage i livmoderen.
Figur 2. Er en 4-celle hvor cellerne inde i ægget er af ens størrelse, dette æg vil vi lægge tilbage i livmoderen og vi vil også tilbyde at fryse det.
Figur 3. Er en 4-celle med mindre en 10% fragment, dette æg vil vi lægge tilbage i livmoderen og vi vil også tilbyde at fryse det.
Figur 4. Er en 4-celle med mellem 10-20 % fragment, dette æg vil vi tilbyde at lægge tilbage.
Der findes yderliger2 kategorier og det er æg med mellem 20-50% fragment og æg med mere end 50%, disse æg vil vi lægge tilbage, men ikke tilbyde at fryse.
ICSI
For dig der får lavet inter cytoplasmatisk sperm injection (ICSI) vi du blive informeret om æggets modenhed. Igen er der mange udtryk; GV-æg, Metafase I æg, Metafase II æg, atretisk, umodent, pronucli, fertiliseret osv.
 |
 |
 |
 |
| Figur 1. |
Figur 2. |
Figur 3. |
Figur 4. |
For at vi kan lave ICSI, som er en arbejdsprocedure hvor en sædcelle placeres inde i ægget, skal ægget være modent.
Figur 1. Er et GV-æg, dette æg er ikke modent og vil derfor ikke blive injiceret.
Figur 2. Er et Metafase I æg, dette æg er ikke modent og vil derfor ikke blive injiceret.
Figur 3. Er et metafase II æg, dette er modent og klar til at blive injiceret og modtage en sædcelle. Til venstre for ægget ses en Holdepipette, denne bruges til at holde ægget fast med under ICSI proceduren. Til højre for ægget ses en injections pipette, denne pipette bruges til at placere sædcellen i ægget.
Figur 4. Er et æg der er blevet befrugtet, i midten af ægget ses pronucli (arvemasse fra mand og kvinde).
Blastocyst dyrkning
 |
 |
 |
| Figur 1. |
Figur 2. |
Figur 3. |
Figur 1. Er en blastocyst.
Figur 2. Er en blastocyst der er hatched, dvs. at der er gået hul på æggets skal.
Figur 3. Er en blastocyst der er kommet ud af æggets skal og er klar til at sætte sig fast i livmoderen.