Hvad bør jeg vide inden jeg går i fertilitetsbehandling?

Denne lille vejledning er det vigtigt du sætter dig ind i inden du starter på klinikken. Den hjælper dig med at forstå hvilke juridiske spilleregler, der er i en Fertilitetsklinik.


Indhold:

  1. Vi er et heteroseksuelt par som skal i inseminationsbehandling
  2. Vi er et lesbisk par som skal i inseminationsbehandling
  3. Jeg er enlig og skal i inseminationsbehandling
  4. IVF behandling
  5. Medicin tilskud
  6. Andre juridiske forhold af betydning
  7. Samarbejde mellem Copenhagen Fertility Center og andre klinikker

 


1. Vi er et heteroseksuelt par som skal i inseminationsbehandling

Par som har et fælles barn, kan ikke blive inseminationsbehandlet under Sygesikringen i speciallægepraksis med henblik på barn nr. 2.

Baggrunden herfor er, at parret efter loven ikke længere betragtes som ufrivilligt barnløse, når der er født et barn.

Kvinder som er fyldt 41 år, kan ikke få dækning af Sygesikringen til inseminationsbehandling. 

Det er vigtigt, at man har sat sig ind i priserne på klinikken og spurgt ind til selvbetalingsdelen ved evt. sæddonation.

Man kan også foretrække selv at betale til klinikken for behandlingen.

Det er vigtigt at parret er orienteret om, at behandlingen ikke kan starte uden at de begge har fået foretaget blodprøver for hepatitis B og C ,  TSH og HIV test. Ligeledes skal kvinden have haft røde hunde (Rubella). Dette kan testes ved en blodprøve. Det er parrets pligt og ansvar at disse test foreligger inden start på behandlingen, da den ellers vil blive afbrudt jf. EU Vævsdirektiv og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fertilitetsbehandling.

I skal vide, at højst 20 % af behandlingerne medfører en graviditet. Og at der er en lille risiko for overstimulation og flerfoldsgraviditet, ligesom graviditet uden på livmoderen kan forekomme. Der foreligger også en risiko for at inseminationen overfører infektion og kvinden kan få overført smitte fra sæden.

Fertilitetsklinikken forbeholder sig ret til, på lægelig indikation, at stoppe behandling på ethvert tidspunkt, hvor vi mener der er fare for patienten eller stor risiko for flerfoldsgraviditeter. Alligevel kan man ikke helt undgå problemer og flerfoldsgraviditeter med de risici dette indeholder som aborter, foster reduktion og fare for moderen.
Normalt foretager man ikke mere end op til 6 inseminationsforsøg før andet som f.eks. IVF afprøves.
Manden i parforholdet bliver fader til barnet.

Anvendes der donor sæd skal man være klar over, at der foreligger 3 typer af donor sæd:

  1. Anonym donor sæd, som oftest leveres fra fertilitetsklinikken og hvor man kan vælge på højde, øjenfarve og hårfarve. Man kan aldrig få identiteten af donor oplyst.
  2. Åben sæddonation, hvor man køber sæden fra en af de danske donor sædbanker og får dem overført til fertilitetsklinikken. Hele ansvaret for udvælgelse og håndtering af donors identitet ligger i sædbanken og er alene et anliggende mellem donorbank og kvinden, som bliver insemineret.
  3. Man selv kommer med en donor som bliver undersøgt på fertilitetsklinikken og anvendes efter et halvt år, når sæden kan frigives.

Man skal vide, at ønsker man et barn mere med samme donor, er det patientens eget ansvar at sørge for at reservere dette i en af de danske sædbanker. Man kan få oplyst donor nummer og sædbank hos fertilitetsklinikken.
Begge skal læse og forstå informationsmaterialet, som udleveres og underskrive dokumenter om dette, ligesom manden og kvinden skriver under på dokumenter om forældreskabet.
Det er vigtigt at forstå at de børn, der fødes efter denne behandling ikke er sundere end alle andre børn født efter normal konception. De kan have sygdomme og skal derfor følge almindelige screeninger for gravide kvinder.

 


2. Vi er et lesbisk par som skal i inseminationsbehandling

Kvinder som er fyldt 41 år, kan ikke få dækning af Sygesikringen til inseminationsbehandling.

Det er vigtigt at man har sat sig ind i priserne på klinikken og spurgt ind til selvbetalingsdelen ved evt. sæddonation.
Man kan også foretrække selv at betale til klinikken for behandlingen.
Det er vigtigt, at parret er orienteret om, at behandling ikke kan starte uden at kvinden som skal i behandling har fået foretaget blodprøver for hepatitis B og C, TSH  og HIV test. Ligeledes skal kvinden have haft røde hunde (Rubella). Dette kan testes ved en blodprøve. Det er jeres pligt og ansvar at disse test foreligger inden start på behandlingen, da den ellers vil blive afbrudt jf. EU Vævsdirektiv og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fertilitetsbehandling.
Parret skal vide, at højst 20 % af behandlingerne medfører en graviditet.
At der er en lille risiko for overstimulation og flerfoldsgraviditet ligesom graviditet uden på livmoderen kan forekomme. Der foreligger også en risiko for, at inseminationen overfører infektion og kvinden kan få overført smitte fra sæden.
Fertilitetsklinikken forbeholder sig ret til, på lægelig indikation, at stoppe behandling på ethvert tidspunkt, hvor vi mener der er fare for patienten eller stor risiko for flerfoldsgraviditeter. Alligevel kan man ikke helt undgå problemer og flerfoldsgraviditeter med de risici dette indeholder som aborter, foster reduktion og fare for moderen.
Normalt foretager man ikke mere end op til 6 inseminationsforsøg før andet som f.eks. IVF afprøves.
Anvendes der donorsæd skal man være klar over, at der foreligger 3 typer af donor sæd: 

  1. Anonym donor sæd, som oftest leveres fra fertilitetsklinikken og hvor man kan vælge på højde, øjenfarve og hårfarve. Man kan aldrig få identiteten af donor oplyst.
  2. Åben sæddonation, hvor man køber sæden fra en af de danske donor sædbanker og får dem overført til fertilitetsklinikken. Hele ansvaret for udvælgelse og håndtering af donors identitet ligger i sædbanken og er alene et anliggende mellem donorbank og kvinden, som bliver insemineret.
  3. Man selv kommer med en donor som bliver undersøgt på fertilitetsklinikken og anvendes efter et halvt år, når sæden kan frigives.

Man skal vide, at ønsker man et barn mere med samme donor, er det patientens eget ansvar at sørge for at reservere denne i en af de danske sædbanker. Man kan få oplyst donor nummer og sædbank hos fertilitetsklinikken.
Begge skal læse og forstå informationsmaterialet, som udleveres og underskrive dokumenter om dette, ligesom der foreligger mulighed for at ansøge om medmoderskab for den behandlede kvindes kvindelige partner, ( se medmoderskab http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8721 ).
Det er vigtigt at forstå at de børn, der fødes efter denne behandling ikke er sundere end alle andre børn født efter normal konception. De kan have sygdomme og skal derfor følge almindelige screeninger for gravide kvinder.

 


3. Jeg er enlig og skal i inseminationsbehandling

Kvinder som er fyldt 41 år, kan ikke få dækning af Sygesikringen til inseminationsbehandling.

Det er vigtigt at man har sat sig ind i priserne på klinikken og spurgt ind til selvbetalingsdelen ved evt. sæddonation.
Man kan også foretrække selv at betale til klinikken for behandlingen.
Det er vigtigt, at du er orienteret om at behandling ikke kan starte uden at du har fået foretaget blodprøver for hepatitis B og C, TSH og HIV test. Ligeledes skal du have haft røde hunde (Rubella). Dette kan testes ved en blodprøve. Det er din pligt og ansvar at disse test foreligger inden start på behandlingen, da den ellers vil blive afbrudt jf. EU Vævsdirektiv og Sundhedsstyrelsen retningslinjer for fertilitetsbehandling.
Du skal vide, at højst 20 % af behandlingerne medfører en graviditet.
At der er en lille risiko for overstimulation og flerfoldsgraviditet ligesom graviditet uden på livmoderen kan forekomme. Der foreligger også en risiko for at inseminationen overfører infektion og kvinden kan få overført smitte fra sæden.
Fertilitetsklinikken forbeholder sig ret til, på lægelig indikation, at stoppe behandling på ethvert tidspunkt, hvor vi mener der er fare for patienten eller stor risiko for flerfoldsgraviditeter. Alligevel kan man ikke helt undgå problemer og flerfoldsgraviditeter med de risici dette indeholder som aborter, foster reduktion og fare for moderen.
Normalt foretager man ikke mere end op til 6 inseminationsforsøg før andet som f.eks. IVF prøves.
Anvendes der donor sæd skal man være klar over, at der foreligger 3 typer af donor sæd: 

  1. Anonym donor sæd, som oftest leveres fra fertilitetsklinikken og hvor man kan vælge på højde, øjenfarve og hårfarve. Man kan aldrig få identiteten af donor oplyst.
  2. Åben sæddonation, hvor man køber sæden fra en af de danske donor sædbanker og får dem overført til fertilitetsklinikken. Hele ansvaret for udvælgelse og håndtering af donors identitet ligger i sædbanken og er alene et anliggende mellem donorbank og kvinden, som bliver insemineret.
  3. Man selv kommer med en donor som bliver undersøgt på fertilitetsklinikken og anvendes efter et halvt år, når sæden kan frigives.

Man skal vide, at ønsker man et barn mere med samme donor, er det patientens eget ansvar at sørge for at reservere denne i en af de danske sædbanker. Man kan få oplyst donor nummer og sædbank hos fertilitetsklinikken.
Du skal læse og forstå informationsmaterialet, som udleveres og underskrive dokumenter om dette, ligesom du skriver under på dokumenter om forældreskabet. 
Det er vigtigt at forstå at de børn, der fødes efter denne behandling ikke er sundere end alle andre børn født efter normal konception. De kan have sygdomme og skal derfor følge almindelige screeninger for gravide kvinder.

 


4. IVF behandling

IVF behandling i Danmark er gratis for alle med en medicinsk grund til denne behandling og som ikke allerede har et fælles barn. Kvinden skal være yngre end 41 år.  Der gives i det offentlige mulighed for 3 forsøg. Herefter kan man fortsætte i det private. Det er vigtigt at man er fuldt orienteret om, at der på fertilitetsklinikken ikke laves gratis IVF behandling under Sygesikringen. Man skal orientere sig via vores prisliste.
Det koster fuld pris for en IVF behandling, når man forsøger ægudtagning, uanset om der kommer æg ud til ægoplægning eller ej. Aflyses cyklus inden ægudtagningen, betales en reduceret pris for en afbrudt cyklus.
Det er vigtigt at man er orienteret om, at ingen behandling kan starte uden at der er foretaget blodprøver for hepatitis B og C, TSH  og HIV test. Ligeledes skal kvinden have haft røde hunde (Rubella). Dette kan testes ved en blodprøve. Det er din pligt og ansvar at disse test foreligger inden start på behandlingen, da den ellers vil blive afbrudt jf. EU Vævsdirektiv og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fertilitetsbehandling.
Behandlingen kan i sjældne tilfælde være farlig og medføre alvorlige bivirkninger som overstimulation, infektion, blodproper eller blødning, som kan kræve indlæggelse.
Ligeledes kan det medføre flerfoldsgraviditeter, også selv om man kun får lagt et æg tilbage.
Fertilitetsklinikken forbeholder sig ret til, på lægelig indikation, at stoppe behandling på ethvert tidspunkt, hvor vi mener der er fare for patienten eller stor risiko for flerfoldsgraviditeter. Alligevel kan man ikke helt undgå problemer som overstimulation, infektion, blødning og flerfoldsgraviditeter med de risici dette indeholder som aborter, foster reduktion og fare for moderen.
Resultaterne ved IVF behandling er afhængig af den enkelte kvindes alder, man bør derfor rådføre sig med lægen og læse vores resultater, før man starter. Det er vigtigt, at man er blevet grundigt informeret både skriftligt og mundtligt inden man starter behandlingen.
Anvendes der donorsæd skal man være klar over, at der foreligger 3 typer af donor sæd: 

  1. Anonym donor sæd, som oftest leveres fra fertilitetsklinikken og hvor man kan vælge på højde, øjenfarve og hårfarve. Man kan aldrig få identiteten af donor oplyst.
  2. Åben sæddonation, hvor man køber sæden fra en af de danske donor sædbanker og får dem overført til fertilitetsklinikken. Hele ansvaret for udvælgelse og håndtering af donors identitet ligger i sædbanken og er alene et anliggende mellem donorbank og kvinden, som bliver insemineret.
  3. Man selv kommer med en donor som bliver undersøgt på fertilitetsklinikken og anvendes efter et halvt år, når sæden kan frigives.

Man skal vide, at ønsker man et barn mere med samme donor er det patientens eget ansvar at sørge for at reservere denne i en af de danske sædbanker. Man kan få oplyst donor nummer og sædbank hos fertilitetsklinikken.
Du skal læse og forstå informationsmaterialet, som udleveres og underskrive dokumenter om dette, ligesom du skriver under på dokumenter om forældreskabet. 
Det er vigtigt at forstå at de børn, der fødes efter denne behandling ikke er sundere end alle andre børn født efter normal konception. De kan have sygdomme og skal derfor følge almindelige screeninger for gravide kvinder. Ligeledes kan der være arvelige sygdomme hos par med nedsat fertilitet, som overføres til børnene.

 

 


5. Medicin tilskud.

Det offentlige yder tilskud til medicin når udgifterne til denne medicin overstiger 3000 kroner om året og der er søgt ”Kroniker” tilskud. Copenhagen Fertility Center hjælper gerne med at ansøge, men det er patientens eget ansvar at fortælle os, at de ønsker dette og sikre at det bliver søgt. Tilskuddet vare i et år og skal så søges igen.

 


6. Andre juridiske forhold af betydning

Føder en kvinde et barn, anses kvinden efter loven som mor til barnet, uanset om man har anvendt hendes egne æg eller donor æg.
Lever en kvinde og en mand i et ægteskab eller et ægteskabslignende forhold, anses manden som far til barnet, uanset om der er anvendt hans sæd eller en donor.
Lever en kvinde alene og anvender sæddonation, ukendt eller åben donor, bliver hun betragtet som enlig moder. Hun skal så sende en donor erklæring fra fertilitetsklinikken til Statsamtet for at redegøre for dette.
I et lesbisk forhold anses den kvinde som føder barnet, som mor til barnet og den anden kvinde kan så, efter fødslen, adoptere barnet som den anden fadder.
Det er muligt at et heteroseksuelt par kommer med en kendt ægdonor, som giver æg til parret åbent, og hvor donor ikke bliver dømt som fadder til barnet.
Ligeledes forligger der muligheder for at en kendt sæddonor kan give sæd uden at blive fadder til barnet.
Alle behandlinger på en fertilitetsklinik bliver registreret i Sundhedsstyrelsens database med cpr numre og navne, og opbevares i mindst 30 år på klinikken. Denne rapportering kan man ikke undsige sig.
Den offentlige patient forsikring dækker kun for de patienter, der bliver behandlet under Sygesikringen med henvisning. Således er selvbetalere, udenlandske patienter og IVF pateinter ikke dækket af den offentlige patientforsikring, men af klikkenes egen skade forsikring.
Der vil, hvis ikke patienten udtrykkeligt frabeder sig dette, automatisk blive sendt sundhedsmæssige oplysninger om behandlingen på klinikken til egen læge og andre relevante lægelige instanser som f.eks. sygehuse.
Patienter på klinikken har altid ret til at få udleveret alt nedskrevet materiale om deres behandling i form af f.eks. journal notater.
Det er klinikkens pligt at forældreegnetheds bedømme patienter og evt. nægte behandling, ligesom klinikken kan nægte behandling af anden grund.

 


7. Samarbejde mellem Copenhagen Fertility Center og andre klinikker

Copenhagen Fertility Center samarbejde nogle gange med konsulenter eller andre klinikker. I denne sammenhæng koster ydelserne her det samme og der er ingen reduktion i vores priser, selv om man bliver skannet et andet sted. Medicin og ultralyd skanninger foretaget af andre end Copenhagen Fertility Centers læger tager vi ikke ansvaret for, men tager til efterretning, det som de fremmede læger ordinerer.  
Ligeledes kan Copenhagen Fertility Center deltage i skanninger for andre klinikker her i Danmark og udlandet, men tager således ikke ansvar for den behandling, der foregår på en anden klinik. Vi står alene inde for den skanning vi har foretaget.


 

Bestil en gratis og helt uforpligtigende samtale med fertilitetslægen

KORT VENTETID! Udfyld formularen og vi vender tilbage snarest
Barnløshedsbehandling - udredning og forklaringer










Kort ventetid! Mandag til fredag 7:30 - 18:00 - Weekender 8:00 - 13:00
Vi har overenskomst med Sygesikringen. Copenhagen Fertility Center's priser og resultater.
  • The International Society for Mild Approaches in Assisted Reproduction (ISMAAR)