Kvindelige årsager til barnløshed

De kvindelige årsager til barnløshed skyldes oftest:

 

Alder

Kvindelig barnløshed stiger i takt med kvindens alder, hvilket skyldes, at kvaliteten af kvindens æg falder, som hun bliver ældre. Mandens alder betyder ikke nær så meget, og ofte er sædkvaliteten hos ældre mænd lige så god som hos yngre mænd.

Graviditetsraten over et år, når kvinden er under 31 år, er 74%. Denne falder til 62% fra 31-35 år, og til 54% for kvinder over 35 år. Man skal dog være opmærksom på, at det er meget svært at forudsige succesraten for graviditeter for det enkelte individ. Men undersøgelser har vist, at fertiliteten falder med alderen pga. det faldende antal æg kvinden producerer samt den faldende kvalitet af æggene. Dertil kommer den øgede abortrisiko der følger med kvindens stigende alder. Abortrisikoen for den ældre kvinde skyldes, for en stor dels vedkommende, kromosomfejl i æggene.

 

 

Manglende ægløsning

Manglende ægløsning skyldes som regel polycystisk ovarie syndrom (PCO), tidlig overgangsalder, for højt niveau prolaktin eller for lavt niveau af hormonerne FSH og LH.

Kvinder med problemer med modningen af æggene og ægløsningen kan ofte hjælpes ad medicinsk vej. For nogle kvinders vedkommende er uregelmæssige blødninger som et ur, der går forkert. Vi stiller uret medicinsk og så kommer blødninger og ægløsninger igen regelmæssigt. Som regel kombinerer vi den medicinske behandling med insemination (IUI) eller reagensglasbehandling (IVF).

Her kan du læse mere om:

 

Lukkede æggeledere

Nogle kvinder har forsnævrede eller helt lukkede æggeledere. Andre kvinder har ingen æggeledere, da de er bortopererede f.eks. efter en graviditet udenfor livmoderen. Har du lukkede eller forsnævrede æggeledere, kan det være svært at blive gravid, idet ægget enten går til grunde i æggelederen, eller ikke opfanges af æggelederen og derfor forsvinder ud i bughulen. Mandens sædceller har også svært ved at trænge igennem æggelederen, hvis den er snæver eller helt lukket. Derfor bliver du heller ikke gravid.

Der kan være flere årsager til lukkede æggeledere. Dels kan kvinden være født med en snæver passage. Ved snævre æggeledere sker det nogle gange, at kvinder bliver gravide udenfor livmoderen, og derfor får fjernet æggelederne. Infektioner efter underlivsbetændelse, f.eks. i forbindelse med en klamydiainfektion, eller efter en operation i underlivet, kan forårsage sammenvoksninger af æggelederne. Endometriose og operation i livmoderen kan også beskadige æggeledernes funktion.

Har du problemer med lukkede æggeledere, kan du godt blive gravid alligevel. Det vil bare ikke ske ved naturlig befrugtning. Ved lukkede æggeledere er vores eneste reelle behandlingsmulighed reagensglasbehandling, hvor ægget befrugtes udenfor livmoderen i et laboratorium, hvorefter det befrugtede æg sættes tilbage i livmoderen til normal udvikling.

Her kan du læse mere om

 

PCO

PCO står for Polycystisk Ovarie. PCO er en sygdom og det menes, at hver 7. kvinde har den i større eller mindre grad. PCO er den hyppigste årsag til manglende ægløsning eller forstyrrelse af ægløsningen.

Kvinder med PCO har et højere niveau af mandligt kønshormon, og derfor ser vi ofte andre symptomer som øget hårvækst og tendens til uren hud hos kvinder med PCO. En tendens til overvægt, hvor fedtet er centreret omkring maven ses også blandt PCO-patienter. Andre kvinder har ingen nævneværdige symptomer på PCO.

Har du PCO og er du overvægtig, anbefaler vi dig at du taber dig, da fedtet omdanner mandlige hormoner til andre hormoner, som ødelægger modningen af ægget. Copenhagen Fertility Center og PCO-foreningen har i samarbejde startet PCO -. Er du PCO-patient, og har du et overvægtsproblem, kan du få hjælp til at tabe dig sammen med andre PCO-patienter gennem PCO-foreningen og PCO-klinikken.

Her kan du læse mere om:

 

Endometriosis

Endometriosis kan være en smertefuld og kronisk sygdom. Det menes, at den påvirker 10 % af kvinder. Endometriosis opstår, når dele af livmoderslimhinden også findes udenfor livmoderen i bughulen. Som regel sætter endometriet sig i underlivet, på æggestokkene og æggelederne. Vævet påvirkes af hormonerne på samme måde som livmoderslimhinden, og vokser frem mod menstruation. I modsætning til livmoderslimhinden, så kan endometriosevævet ikke komme af med blødningen, og i stedet for at forsvinde ud gennem livmoderen, løber blodet ud i bughulen. Dette medfører en form for betændelsesagtig tilstand og blodcyster i bughulen, som kan være meget smertefulde.

Symptomer på endometriosis er typisk:

Nogle kvinder har ingen nævneværdige symptomer på endometriosis.

Da der er forskellige grader af endometriosis, og da endometriosis kan sidde forskelligt fra kvinde til kvinde, er det en individuel vurdering, hvilken behandling der er den bedste. Det, der virker for én kvinde, er måske ikke en egnet behandling for en anden. Endometriosis kan behandles både medicinsk og/eller ved en laparoskopi. En laparoskopi er en mindre kirurgisk procedure, hvor dele af endometriosevævet fjernes. En laparoskopi foretages på sygehuset i fuld bedøvelse.